Home for Christmas

Denne torsdags blogindlæg er en skøn jule video fra Vibe.

Vibe har skabt en vaske ægte 'Driving home for Christmas' stemning på kortet, hold op det er lækkert. 

Se med i Vibes videoblog, hvor hun giver os en masse inspiration, og tips til farvelægningen.

 

Inspiration fra Vibe Nielsen - @handmadekindnessdk

 


I dag er det min tur til at være på bloggen og jeg har valgt at vi skal lave et julekort.

Jeg er slet slet ikke færdig med det fine bil-stempelsæt, så det forudser jeg at I kommer til at se meget mere af fra min side. Ideen med kortet var at ramme sådan en Driving home for Christmas-vibe og det synes jeg er lykkedes ret perfekt, hvis jeg selv skal sige det, samtidig synes jeg at det akvarel-look som ZIG kan give, giver det et mere sart (i ordets bedste betydning) og fint udtryk. Jeg får generelt brugt mine ZIG alt alt for lidt, for de kan så mange fantastiske ting.


Selve farvelægningen viser jeg i videoen herunder.

Efterfølgende synes jeg dog der manglede lidt, så har tilføjet lidt skygge under bilen og ekstra skygge i hjulsporene, og så mere gelly roll pen rundt omkring. 

 

 

 

Jeg håber jeg har kunnet inspirerer jer og jeg håber I får en god og kreativ torsdag.

/Vibe