Blogindlæg af Janni Hansen - @mitkammer
Hej, i dag vil jeg vise jer hvordan jeg har lavet dette enkle fine kort, med den skønne papirbåd fra surprise-pakken.
Først skar jeg et stykke Neenah papir i 10,5x15 og lagde det i min stempel platform for at få et godt underlag. Jeg satte stemplet på en akrylblok og stemplede papirbåden rundt omkring på papiret.
Jeg brugte C0-C1-C3 til at ligge skygger på papirsbådene
Derefter farvede jeg hele baggrunden rundt om papirbådene med Copic B000, lagde en skygge rundt om hver enkelt papirbåd med B00, og til sidst en skygge under båden og på de små bølger med BG01.
Efter farvelægningen skar jeg lidt af siden, så målet blev 10x15, og skar en stribe af det sort/hvid stribet papir fra TS, som jeg satte lidt ind under min baggrund. Kortet har det færdige mål på 10,5x15. Jeg stemplede teksten og vindpustene på et stykke hvidt karton og lavede en sort ramme med det lækre Craft Perfect ’Black Velvet’ karton.
Det var alt for nu, håber du fik lyst til selv at kaste dig ud i det.
Ha’ en fantastisk dag.
Hilsner Janni