SURPRISE-PAKKE 15 // Dig & mig for altid

I dag er turen kommet til Janni med surprise-pakke 15. Janni vil vise os lidt forslag til Copic farvelægning, samt en stak lækre kort hun har lavet med pakken.

Husk Janni går live i vores guld gruppe på Facebook kl. 11:00, så der kan du mere inspiration og farvelægning fra hendes hånd.

 

Inspiration fra Janni Hansen - @mitkammer 

 

Så blev det min tur til at vise mine første kort med surprise-pakke 15 - og hold nu op hvor er jeg bare vild med alle motiverne - især sol og skyer, som jeg fandt ud jeg har brugt ret meget på mine kort.

Jeg er selv ret begejstret for at farvelægge hele pakken når jeg modtager den, det giver mig lidt en ide om hvilke farver jeg skal gå efter når jeg laver mine kort, og så er det meget rart at have et udgangspunkt i motiverne - meeen der kommer ofte nye farvekombinationer til undervejs.

Jeg håber at min farvelægning kan give dig lidt inspiration.

 

Copic farvelægning
Skyer: Y13-Y15
Sol: Y13-Y15-Y17-YR23 
Stjerner: Y13-Y15-Y17

Stjerneskud: Y13-Y15-Y17, R02-FRV1
Kikkert: N1-N3-N5-N7
Pingviner: N1-N3-N5-N7-N8

 

Kort 7

Mit første kort er fyldt med solstråler, lavet med solstråler stencil, samt Distress Oxide wild honey ovenpå stjerne designarket fra pakken. Skyer og tekst er skåret i sort karton, og 100% er lånt fra stemplet 100% gamer.

Pingvinen er farvelagt med N1-N3-N5.

 

Kort 8

Her har jeg farvelagt solen i skønne pink toner RV00-RV10-Rv02-FRV1, og de passer så fint med pang enamel dots som jeg har pyntet lidt med. Baggrunden er skåret med hjerte baggrund die i hvid karton og tekst er skåret med det fede prik/streg alfabet i sort karton

 

Kort 9

Dette kort er mit farvorit, fordi jeg havde min søn i tankerne da jeg lavede det, dig og mig for altid siger jo alt ik.

Baggrunden er skåret af mint watercolor, og dig & mig, samt stjerner er farvelagt med Y13-Y15-Y17. Skyerne er let farvelagt med R0000-R00, og pingvinerne med N3-N5-N7-N8. 

 

Kort 10

Her har jeg brugt solen i lækre gule toner, som kastes ned på de gyldne skyer. Farverne jeg har brugt er de samme som jeg du finder under farvelægningen af pakken.

Baggrunden er lavet med sky stencil og Distress Oxide kitsch flamingo, og derefter har jeg splattet med lidt guld maling fra starry colors. Til sidst har jeg pyntet med lidt hjerter fra hjerteflimmer

 

Kort 11

Sidste kort i rækken for i dag, er dette enkle dagens stjerne kort med den søde pingvin der holder stjernen. Stjernen har efter farvelægningen fået lidt glossy accent, så den skinner. Baggrunden er lavet med den seneste Distress Oxide Uncharted mariner, som er pyntet med guld enamel dots, samt lidt maling splat lavet med starry colors. Dagens stjerne er skåret ud i lys gul mosgummi og derefter i guld karton.

Det var hvad jeg havde af Copic farvelægning og inspiration for nu, men se endelig med i guld klubben kl. 11:00 hvor jeg leger videre med pakken.

Jeg kigger ind her igen på tirsdag med ZIG inspiration og farvelægning.

Kreative hilsner

Janni

 

Husk endelig at deltage i konkurrencen (læs hvordan på seddel i pakken). Vi elsker at se jeres inspiration med pakken.

Husk også at følge med alle andre dage hvor vi viser inspiration her på bloggen, og i vores Gold Club Facebook gruppe kan du under begivenheder se hvornår vi går live med pakken.