Så er turen kommet til Vibe som i dag vil vise os 2 fine tags og et skønt kort der tager os med på picnic i skoven, alt lavet med Surprise-pakke 14 - og som I vil se har også Vibe forelsket sig i den sommerlige pakke.
Hejsa! I dag er det min tur til at vise hvad jeg har kreeret med den lækre sommer Surprise-pakke og sikke den emmer af sol og sommer!
Jeg har to tags og et kort med til jer i dag, så lad os bare springe ud i det.
Kort 20
På det første tag har jeg brugt kroket delene og parret det med det nye ”Hello old Champ” lille stempelsæt. Et perfekt tag til vinderen af sommerens kroket turnering eller som en fødselsdagshilsen til den der altid vinder (der er altid en der altid har heldet med sig 😉 ). Som baggrund har jeg brugt det nye mursten/splat eukalyptus papir, som jeg lige har sværtet med Lucky Clover langs kanterne
Kort 21
Det andet tag er et dobbelt tag med myrerne, der er i gang med at nuppe jordbær. Det yderste lag er lavet af acetate, hvor jeg har sat myrerne og jordbærrene på. Det bagerste tag er lavet af designpapiret fra pakken og herpå er sætningen stemplet.
Kort 22
Kortet er en picnictur ud i det grønne. Her er flagstang og flagpapir, men ingen tekst, så kortet kan anvendes til flere muntre lejligheder. Tekst kan man altid skrive enten inden i eller på bagsiden. På kortet er træer og flagstang sat i baggrunden mens selve picnickurven står forrest proppet med lækre ting og sager. Papirerne der er brugt er designpapir fra pakken. Jeg er særligt vild med det med flagene.
Jeg håber I er blevet inspireret til selv at gå i gang med Surprise-pakke 14.
Ha’ en rigtig god dag!
//Vibe