Maj udgivelse

Blogindlæg af Vibe Nielsen - @handmadekindnessdk

 

I dag er jeg på bloggen med den søde bog-bjørn fra stempelsættet ”Du kan regne med mig”. Min første tanke, da jeg så stempelsættet, var at den da skulle sidde på en ordentlig stak bøger, og heldigvis var der en række bøger i stempelsættet ”bogorm” som jeg kunne bruge.

 

Jeg startede med at stemple bjørnen forholdsvist højt oppe. Dernæst maskede jeg ham af og stemplede først den ene stak under ham og derefter den anden. Dem kunne jeg så maske af og dernæst stemple de sidste bogstakke i siderne.

Bøgerne i baggrunden tegnede jeg først løst med en blyant for at være sikker på at de blev som jeg gerne ville have dem. Og så gik jeg i gang med farvelægningen.

(Jeg sørgede for at viske mine blyantstreger ud inden jeg farvelagde oven på, ellers har min blyantstreg det med at blive fanget under farven. Det er lidt irriterende, men jeg nøjes bare med at viske et lille stykke ud af gangen, så jeg stadig har overblikket over hvad jeg er i gang med at farvelægge).

Det hele er farvelagt med copics. Jeg farvelagde først alle bøgerne med mine klare farver og som det allersidste gav jeg bøgerne i baggrunden et lag gråt, så de kom mere i skygge. De bøger, der er længst væk, fik et lag med den mørkeste grå (N5), dem der var tættest på fik et lag med den lyseste (N1).

Jeg er helt vild med at lave små scener som denne. 

 

Teksten heatembossede jeg med hvidt embossing pulver. Kortet kan gøre sig godt til en lærer man gerne vil glæde, men det kan også bruges til forældre eller endda bedsteforældre, Jeg håber jeg har inspireret jer

 

Materialer:

Copics: (copic ciao i shoppen her + copic sketch i shoppen her)

  • Bjørn: E59, E57 og E55
    Papir i bog: E41, E40 og 0
    Blå bøger: BG13, BG32 og BG11
    Gule bøger: Y17, Y08 og Y02
    Grønne bøger: G17, G14 og YG11
    Brune bøger: E44, E43, E41 og E40
    Baggrund: N7, N5, N3 og N1 
    • Blyant + viskelæder