Hjem kære hjem

I dag har vi fornøjelsen af Anja her på bloggen, og Anja har lavet et fedt 'Hjem kære hjem' folde kort til os. Et kort fyldt med masser af lækre detaljer og grønne toner.

Rigtig god fornøjelse

 

 

Inspiration fra Anja B 

 

Vi skal i dag se et lækkert kort fra Anja, fyldt med stempler fra vores flyttetema der udkom sidste år - kortet er fyldt med fine detaljer, og dem vil vi nu gennemgå sammen med jer

 

Anja har bygget kortet op med masser af designark fra dinoland designblokken, på en firkantet kortbase. Kortbasen måler 13,5x13,5 cm, og selve fronten har fået skåret 5 cm af, så vi fornemmer hvad der sker inde i kortet. 

Den forreste flap på kortet har Anja lavet ved at udskære en lille form for kortbasen i hvid karton, med den store hjem kære hjem skygge die. Derefter er den pyntet med en grøn skygge, og selve teksten i en mørkere grøn, samt grå, som er sat lidt forskudt af hinanden.

 

Når flappen åbnes får vi et kig ind i næste del af kortet, som Anja har beklædt med designark skåret med rektangel dies. Stemplerne er fra flyttekasser samt kommode og planter. Bag dem er døren stemplet direkte på designark, og farvelagt let for at opnå lidt skygge effekter.

Bagsiden af hjem kære hjem flappen er beklædt med den lille udskæring fra papir og segl die sættet og stemplet med teksten fra ude godt, hjemme bedst.

Anja har sat små magneter bag døren, og bag den lille udskæring fra papir og segl die sættet - på den måde kan kortet holdes godt sammen.

 

Når vi åbner kortet helt op, kommer vi ind til en side som Anja har brugt til at sætte den lille lomme, pyntet med gavekort udskæringen. I lommen sidder et lille kort, skåret med tag die - farveprøver, med teksten fra døren og flyttekasser.

 

I midten af kortet har Anja brugt firkant dies, blade 5 dies, samt den store udskæring fra papir og segl die sættet. Ovenpå alt det har Anja sat bilen, fyldt med flyttelæs. Det lille flyttelæs er sæt ekstra godt fast ved brug af lidt seglgarn - en detalje der lige sætter prikken over i'et.

Til farvelægning af alle motiverne har Anja brugt ZIG: 043, 044, 046, 098, 091, 092, 095, 302, 904, 051, 055, 060, 061, 072, 024, 903, 303, 099, 901, 400, 094, samt blender 999.

 

Vi håber Anjas fede kort har inspireret dig til at bruge designet til egne kort, måske til andre anledninger, eller som Anja til et 'nyt hjem' kort.

 

Rigtig god og kreativ torsdag