Happy Halloween

Anne-Sofie har lavet et uhyggelig lækkert blogindlæg til os i dag, med stort set alle de nye halloween dies vi udkom med i sidste uge - I kan godt glæde jer!

 

 

 Inspiration fra Anne-Sofie Hansen - @bymalamicraft

 

Boo - Trick or treat og velkommen til et lille (U)hyggeligt blogindlæg fra mig.

 

 

Jeg er jo overraskende nok meget begejstret for sidste nye udgivelse, for ikke nok med jeg er en juletosse, så kan jeg slet ikke få armene ned over Halloween.

Derfor har jeg i dag lavet 2 halloween projekter som jeg gerne vil dele med jer samt et par tips og tricks.

 

 

Vi lægger ud med et 15x15 kort med en halloween krans lavet på en base af kraft karton. Diagonale striber i 'Smagen af lakrids' udstanset med firkant dies og med arket råt i  'Smagen af græskar' er der udstanset blonde firkanter. Til cirklen i midten er der brugt hvid kortkarton, stemplet med teksten fra de nye halloween venner.

 

 

Jeg lagde ud med at udstanse og samle alle de ting jeg ønskede at anvende, så som blade 2, efterårsblade, spøgelser og flagermus. De små flagermus er sat på en måne, udstanset med den mindste cirkeldie, i creme karton.

 

 

Til bladene har eg brugt henholdsvis 'Smagen af lakrids', 'Smagen af peber' og 'Smagen af Cafelatte'. Og så var det ellers bare at samle alle de fine udstansninger. Dette er gjort med henholdsvis lim og 3D puder i forskellige tykkelser for at skabe lide niveau. Og det samme gjorde jeg med græskaret da det blev samlet. Jeg har selvfølgelig udstanset selve græskaret i 'Smagen af græskar'.

 

 

Næste kort er et A6 slikkrukke shaker. Ligeledes på base af kraftkarton med lidt sort Distress Oxide på kanten.

 

 

Jeg startede med at udstanse min krukke i 'Smagen af mild lakrids' rug, hvoraf selve kanten blev skåret en ekstra gang og klippet til så den fremstår mere 3D artig. Slikkrukkens låg fik en lille jellybean fra 'Blandet slik' die pakken på toppen. Her kan man sagtens bruge både denne med svaj og den helt ovale de passer begge til toppen.

I mosgummi udstansede jeg en helt magen til og ligeledes 2 stk i acetate. Her skal der selvfølgelig ikke skæres hul i midten, da dette er vindue for og bag i shakerdelen. 

Til shakerfyld valgte jeg den flotte sorte blanding med små stjerner og begrænsede mig i mængden så de små jellybean, udstanset i 'Smagen af græskar' kommer til deres ret. 

Det er sjovt som tilfældigheder opstår når der samles kort, for strimlerne af kraftkarton under og over slikkrukken var egentlig ikke tiltænkt andet end skraldespanden. De fremkom da jeg skar kortbase til og pyntede nu egentlig mere her på kortet end det gjorde i skraldespanden.

 

 

Til sidst blev det nye flotte “BOO” med skygge monteret sammen med spindelvæv som er klippet lidt til her og der så det passede hvor jeg gerne ville have det.

 

 

Jeg håber i kunne bruge dagens halloween indslag. Jeg har ideer til meget mere, så jeg er løbet😅

 

På gensyn og rigtig god og kreativ arbejdslyst.

//Anne-Sofie