En sukkersød hilsen

Vi skal i dagens blogindlæg se nærmere på et sukkersødt lykønskningskort fra Anja. Et kort fyldt med skønne die-cuts fra vores september udgivelse. Kortet er i allerbedste Anja stil, nemlig fyldt med farver og masser af designark.

 

Inspiration fra Anja B 

 

Anja har lavet sit lækre kort i et firkantet format, med udstanset baggrunde i blonde firkanter og firkanter. Til det er der brugt creme karton, Smagen af appelsin, samt Smagen af hindbær. Blondehjerterne er udstanset i Smagen af jordbærguf, samt Smagen af hindbær.  

 

Og lad os så se nærmere på alt det lækre slik Anja har pyntet kortet med - for det vækker da den søde sult en smule.

Anja har fyldt blondehjertet med herlige die-cuts lavet med vores Slikkepind die, og Blandet slik dies. Det hele er selvfølgelig udstanset i designark, og hvert lille stykke slik har fået fine highlight med den tynde gelly roll 5. Farverne der her er udstanset i, er de samme farver som til de firkantede baggrunde.

 

Kortet er lavet som et staffelikort, så der er plads til fin pynt, samt hilsen, inden i kortet - alt imens den fine forside kan nydes.

Anja har her igen brugt både firkant og blonde firkant dies. I midten er der brugt den fine Tillykke cirkel die, der præger teksten på baggrunden. Til at holde staffeliet er der udstanset lidt mere slik og vingummibamsen er sat på lidt foam, så den kommer op i højde.

  

Anja har valgt at lave kortet helt uden stempling, så selv teksten på forsiden er udstanset. Her er brugt hjertelig tillykke, som er udstanset i 2 lag for at give teksten lidt skygge.

 

Kan man andet end forelske sig i dette skønne kort?! Det harvi i hvert fald, og vi håber Anja har inspireret til ideer med denne del af vores september udgivelse.

 

Rigtig god og kreativ torsdag.