WOW embossing inspiration

I dag skal vi se Nadjas teknikker med WOW embossing pulver, og I kan godt glæde jer både til at lære hvordan Nadja anvender det, samt til nogle virkelig lækre kortinspirationer.

Lad festen begynde.....

 

Inspiration fra Nadja Kaagh - @stampsareforever

 

 

Dem der kender mig, ved at jeg har en kæmpe forkærlighed for at købe og samle på WOW Embossing - Og at jeg faktisk også får dem brugt.

 

I dag vil jeg vise to af mine yndlingsmåder at bruge embossing pulver.

 

Først laver jeg fire enkle baggrunde med Distress Oxide og vand. 

 

Jeg trykker sværten ned mod min stencil mat, sprayer vand på sværten og trykker papiret ned mod sværte og vand.

 

Jeg elsker at benytte stencils til mine baggrunde. Til disse fire baggrunde har jeg valgt tre stencils.

 

Jeg bruger en blending brush til at sværte gennem min stencil. Det er min erfaring at børsten for mig fordeler embossing sværten bedre end puder. Herefter fjerner jeg stencil, drysser embossing pulver på baggrunden og varmer den på indstilling 2 på min varmepistol.

 

Ved nogle af de embossing pulvere der er meget glimmer i, er der nogle gange behov for at fiksere glimmeret for at det ikke drysser lidt når kortet gives videre. Til det bruger jeg et blending tool med en pude kun til embossing sværte, den har jeg rullet med WOW embossing sværte reinker. Når den ikke er i brug ligger den i en lille bøtte og er klar til næste gang. Så dubber jeg embossing sværte oven på min baggrunden gennem stencil igen, fjerner stencil og drysser clear embossing på og varmer. Så bliver glimmeret fanget bag den klare embossing og drysser ikke længere.

 

Til mine færdige baggrunde har jeg fundet nogle af mine allerede farvelagte motiver.

Har jeg tidligere farvelagt for mange motiver, gemmer jeg de ekstra motiver bagerst i pakkerne, sådan at jeg hurtigt at finde dem, når jeg skal lave et kort.

 

Når jeg skal lave smukke glatte overskrifter vælger jeg ofte at bruge mine dies. Man kan embosse en tekst på flere måder, denne er klart den nemmeste. Tryk sværten mod papiret, drys pulver over og varm.

 

Skulle det ske at teksterne krakelerer lidt når man tager dem ud af dien, så kan man lige varme dem igen efter de er skåret. Så samler den embossede overflade sig smukt igen.

 

Her kan du se de færdige resultater

 

 

 

Jeg synes at det giver nogle fantastisk smukke effekter når man bruger embossing pulver. Jeg er vild med at der findes forskellige pulver, nogle med glimmer, nogle med struktur, nogle skinner meget og nogle er matte. I LOVE IT!

 

God fornøjelse, jeg håber at dette blogindlæg kan inspirere nogle til selv at dykke ned i skuffen med embossing pulver og komme i gang.

 

Smil Nadja

 

Her finder du en samlet materialeliste over de produkter Nadja har brugt på kortene 

Har du slet ingen WOW embossing produkter, har Three Scoops lavet en smart startpakke, du med fordel kan vælge

WOW startpakke

WOW embossing pulver