DIES SURPRISE-PAKKE 1 // Blomster i vinduet

Inspiration fra Vibe Nielsen - @handmadekindnessdk

 

Hej med jer 

I dag er det endelig min tur til at vise lidt inspiration med den allerførste dies-surprise pakke. Endnu en gang er jeg dybt forelsket, særligt i det fine fine designpapir, åh men altså hvor er det skønt

 

Forårsfornemmelser 

Mit første kort er et A6 kort. Her har jeg lavet trillebøren gul og kost, spade og rive i lyserøde nuancer. Jeg har brugt sølv perlemors karton til metaldelene. Krukkerne har jeg lavet i det brunlige designark der fulgte med, så de nærmest ligner terrakotta krukker. I dem har jeg sat de to bladdies lidt tilfældigt og så har jeg givet den ene plante blomster i. ”Forårslykke” er diecuttet i det brunlige designark, og bagved er et tilsvarende diecut i sølv-perlemor.

 

Blomster i vinduet

Mit andet kort er også et A6 kort. Her har jeg valgt at lave et vindue. Det har jeg gjort ved at bruge to firkant-dies sammen så jeg har fået lavet selve rammen omkring. Dernæst har jeg lavet endnu en ramme, som jeg har klippet sprosserne ud af.

 

Den lyserøde baggrund i vinduet er et af de tilhørende designpapirer og i vindueskarmen står potteplanterne og pynter.

 

Igen er skjuleren lavet ud af det brunlige designpapir fra pakken. Til slut har jeg pyntet med mariehøns. Forårslykke er diecuttet ud af det samme lyserøde designpapir fra pakken og der er yderligere 3 gange forårslykke i hvid bagved for at det popper lidt ud fra selve kortbasen.

 

Staffelikort

Til det sidste kort har jeg brugt den medfølgende kraft-kortbase og lavet et lille bitte staffeli kort. Igen er det med trillebøren.

 

Denne gang har trillebøren blade i. Jeg har lige vippet bladene op, og på bagsiden tilføjet lidt gul karton så de står lidt mere frem.

 

Trillebøren er lavet i gråt og gult designpapir – det ligner faktisk ret meget den vi har herhjemme. Jeg har også med kost, spade og rive forsøgt så vidt muligt at ramme de farver som vores herhjemme er i. Derudover har jeg pyntet med lidt blomster.

 

Jeg ønsker jer en rigtig god dag

//Vibe

 

 

Husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.

 

 

Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.