I dag er det Anne-Sofies tur til at vise sine lækre kreationer, som hun har tryllet frem med 4. adventspakke
Lad os se hvad Anne-Sofie har til os i dag
Inspiration fra Anne-Sofie Hansen - @bymalamicraft
4. og sidste adventspakke.. Ja nu kan I måske bedre forstå hvorfor jeg havde så svært ved at vælge en favorit nu I har set dem alle? Jeg er himmelhøj og ellevild over samtlige pakker, papir, dims og ikke mindst farvesammensætning og mønstre i papirerne. Det er allesammen nogen jeg kommer til at arbejde endnu mere med fremover.
Og så til pakke 4 som jeg denne gang har lavet i 3 helt vidt forskellige udgaver. 1 stk. shaker, 1 rundt kort med kun en lille farvelægning (som også sagtens kunne bruges helt uden farvelægning) og et slimline, ene og alene med farvelagte motiver og ingen mønster papir.
Inspiration 1
Til det runde kort er der lavet base med cirkel die og blonde cirkel die. Begge med papirerne fra pakken.
“Sveske” er stemplet med ballonbogstaver og mini ballonbogstaver, og heat embossing med hvid embossing. Til både bogstaver og regnbuen har jeg brugt det smukke regnbue papir fra pakken.
“Elsker dig” er stemplet med sort VERSAFINE clair. Den er et must til tekster så det kommer til at stå kniv skarpt.
Inspiration 2
Næste kort er slimline shaker med blonde kant, med små kvadratiske vinduer lavet med firkant die. “Kys” er blevet forhøjet med hvid mosgummi og alle stemplerne er farvelagt med Copic.
Inspiration 3
3. kort og rosinen i pølseenden for adventskalenderen har jeg tænkt på Super Mario som nogen nok har gættet?
De er super cute de små paddehatte og som teksten siger, så gør det GLAD..!
Jeg kan godt lide det helt enkle og de fortjente at stå på helt ren hvid base og farverne i motiverne kommer så meget til sin ret på den måde.
Det var slut på enden af adventspakkerne for mit vedkommende, men ikke slut på kalenderen som stadig byder på mange skønne overraskelser helt indtil 24. December.
//Anne-Sofie
Kig endelig forbi bloggen igen i morgen, hvor Janni viser sine kort med 4. adventspakken
Husk du kan deltage i konkurrencen på Facebook/Instagram (læs hvordan på seddel i pakken).
Følg også med alle andre dage hvor vi viser inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe