Adventspakke 4 - Inspiration fra Nadja

I dag skal vi se på Nadjas kort, lavet med 4. adventspakke - og vi kan godt afsløre at det er nogle lækre farverige kreationer hun har lavet til os.

Så lad os springe ud i det med det samme......

 

Inspiration fra Nadja Kaagh - @stampsareforever

 

4. søndag i advent, det føles næsten som om den kommer alt, alt for tidligt, men her er den altså - Og nøj hvor er pakken lækker! Den har en vibe af varme, glæde og masser af glade farver.

Jeg har denne gang lavet fire kort og to tags, som jeg glæder mig til at vise frem herunder.

 

Inspiration 1

Mit første kort er stærkt inspireret af et spil både jeg selv og mine drenge er vokset op med. Da jeg pakkede stemplet ud, sagde min ældste søn, "Skal du ikke lave et Super-Mario kort?" hvilket resulterede i at vi sammen brugte 4 timer på at udtænke og udføre dette kort.

Baggrunden er skåret med først en rød blonde slimline, og derefter en hvid slimline som vi har sværtet med Distress Oxide tumbled glass og salty ocean. Vi har splattet med hvid akrylmaling, for at bryde baggrunden lidt. Give det et diskret indtryk af "pixels". 

 

Bunden er lavet i smagen af chokolade designark og sværtet lidt med vintage photo. De grønne rør er skåret ud med den mindste og 4. mindste rektangel die, i grøn karton, og sværtet med lucky clover i kanten. Vi har tilføjet hvide striber med en hvid gelly roll for at give indtryk af at røret skinner. De brune kasser er skåret i saltkaramel, med den mindste rektangel die, og afkortet (det passer med at prik-streg mønstret falder i hak således at man kan skære en perfekt kvadrat).

De gule kasser er lavet på samme måde, men skåret ud i citron watercolor. På de gule har vi selv tegnet et spørgsmålstegn med en hvid gelly roll. Skyerne er skåret ud med sky dien fra dagens pakke, i hvid karton. Teksten er fra tekstpakken Ohøj.

 

Inde i kortet har vi brugt rød karton og hvid karton til at lave en ramme til vores skrivefelt, og her har vi brugt resterne af de firkanter og stjerner vi brugte til forsiden. Her har vi stemplet med 100% gamer tekst stempel.

De små stjerner er fra dagens pakke og farvelagt med Copic: Y18, Y04

Svampen kan med lidt god fantasi minde om svampen fra Super Mario spillene, og den har vi farvelagt med Copic: E30, E0000 + R29, R27, R24

 

Inspiration 2

Det er nemt at tro at denne adventspakke er lidt sukkersød, men der skal faktisk ikke ret meget til for at lave nogle mega fede, rå kort.

På dette kort har jeg brugt en hel masse masking. En teknik der gør at man i ét lag, kan lave måde en mega fed sværtet baggrund og farvelægning.

 

Først har jeg stemplet pile og lyn fra pakken, fordelt nogenlunde ligeligt ud over min rektangel jeg har skåret i Neenah papir. Derefter har jeg stemplet på masking tape, klippet en hel masse pile og lyn ud, og dækket alle mine stemplede motiver.

Baggrunden har jeg sværtet med Distress Oxide mustard seed på midten og carved pumpkin i kanten. Det giver en lækker orange baggrund som syner lysere i midten. Der er splattet med lidt mørkegrå akrylmaling opblandet med vand, for at give et rustik nærmest street-art look.  

Til slut har jeg brugt teksten fra sidste søndags adventspakke, og heatembosset den med hvid embossing pulver, på sort karton, skåret med skyggen til den mindste banner die.

Jeg har farvelagt med Copic:
Pilene Y05, YG05, YG0

Lyn B28, FB2, FBG2

 

Inspiration 3

Dette kort er også lavet med en hel masse masking på en rektangel skåret i Neenah papir. Her har jeg brugt svampen, og farvelagt det hele med copic R39, R37, R35 + E42, E41, E40 + E40, E0000, 0 + G05, YG05. 

Teksten er også stemplet på Neenah, og så har jeg farvelagt ordet "Glad" med samme kombination brugt til svampene. Ordet har jeg klippet ud og så har jeg stemplet teksten på grøn karton og skåret den med et af de brede banner dies, for at få teksten til at poppe lidt ud fra baggrunden har jeg lavet endnu et banner i sort/hvide striber og sat bag, og hævet teksten op på 3D tape.

 

Inspiration 4

På dette kort har jeg ønsket at lave en buket af smilende blomster. Derfor har jeg stemplet blomsten på Neenah papir og farvelagt dem med copic: BV11, B00, B000 + R43, RV10, RV00 + Y18, Y15, Y04.

For at lave en buket har jeg skåret den nye urtepotte die i saltkaramel watercolor og sværtet kanten med ground espresso. På den midterste del af potten har jeg stemplet ordet tak fra stemplet tak for. På en hvid smal banner har jeg stemplet for opmærksomheden som findes i samme pakke. Papiret til baggrunden er Let's Celebrate og dagens pakke.

 

Inspiration 5

Til slut har jeg lavet to tags, da jeg er blevet ret vild med at tilføje dem til både gaver, værtindegaver, blomsterbuketter osv. Så dem bruger jeg efterhånden en del af. 

Jeg har benyttet tag dien fra Surpricepakke 14, sammen med blonde rektangel die, sådan at jeg har lavet en ramme, tilføjet acetate og 3D tape, og på den måde lave små shaker tags med den lækre paillet blanding fra dagens pakke. Inden jeg har samlet selve shaker delen har jeg stemplet ordet knus, sådan at det kan ses ind bag pailletterne når de rasler rundt.

Alt papir er fra dagens pakke. Regnbuerne er lavet med de ensfarvede sider fra papirblokken Let's Celebrate og er lavet af de fire største buer. Skyen har jeg farvelagt med Copic Y02, Y000, Y0000 for at give dem lidt gul farve. Den glade sky er selvfølgelig fra julekalenderens låge nr. 18 og passer helt perfekt sammen med denne adventspakke.

 

Jeg har nydt at hygge mig med at lave lækre projekter med alle fire adventspakker denne december, og vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

 

Julesmil fra Nadja

 

Kig endelig forbi bloggen igen i morgen, hvor Anne-Sofie viser sine fede kort med 4. adventspakken   

Husk du kan deltage i konkurrencen på Facebook/Instagram (læs hvordan på seddel i pakken). 

Følg også med alle andre dage hvor vi viser inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe