Advent 2 - Afsløringen stempelpakken

Så kom dagen hvor vi endelig kan åbne 2. adventspakke i Three Scoops stempel adventskalender 2023. Vi har virkelig glædet os til at kunne afsløre indholdet af pakken for jer!

Vi viser indholdet af pakken her, men også live kl. 9:00, i vores Gold Club på Facebookside, hvor Janni afslører indholdet for jer.

 

Lad os afsløre indholdet af adventspakke 2 - stempelpakken:

Pakken i dag indeholder et stempelsæt fyldt med de skønneste solsikker, hele 3 forskellige størrelser, en stilk, en fin banner med teksten Tillykke med dagen, samt tekststempel, Sikke du stråler

I pakken findes yderligere tekst die med skygge, med teksten Hvor du stråler, assorterede A5 designark med blandt andet solsikker og diagonale striber i gule, grønne og beige farver samt en pose med en skøn solsikke pailletblanding. 

Stemplerne er illustreret i samarbejde med Nadja Kaagh

 

I dag er også dagen hvor vi præsenterer Jannis fine kort lavet med pakken, så lad os se hvad hun har fundet på til os:

 

Inspiration fra Janni Hansen - @mitkammer 

 

Så blev det sørme allerede 2. advent, og det er tid til at afsløre hvad jeg har fundet på med denne skønne stempel adventspakke. I dag har jeg 3 kort jeg vil vise jer, med de smukke solsikker.

 

 

 

Første kort for i dag er med en farverige solsikke, med lidt lag-på-lag med de fede designark fra pakken - for pokker det er nemt at forelske sig i de lækre designark!

Kortet er lavet i A6, med de største rektangel og blonde rektangel dies. Midt på kortet har jeg sat en stribe hvid karton præget med træ baggrund die. Det udgør basen til solsikken og banneren.

 

Jeg har farvelagt denne solsikke med Watercolor brushes, og har derfor stemplet med VersaFine Clair180gr. akvarel

Solsikke: Gyldenbrun 1+2+3, Gul 1+3, Olivengrøn 1+2+3+4, samt blender.

 

 

Mit andet kort er holdt meget simpelt - jeg ville gerne have at solsikken var fokus på kortet.

Baggrunden er udstanset med rektangel og blonde rektangel dies, og igen er den ene præget med træ baggrund die. Teksten er stemplet på en bred banner, som også er hvid som baggrunden.

 

Igen har jeg farvelagt med Watercolor brushes, men denne gang har jeg stemplet med no-line sværten 180gr. akvarel

Solsikke: Gyldenbrun 1+2+3, Gul 1+3, samt blender.

 

 

Der er jo pailletter i pakken, så selvfølgelig skal vi da have et shakerkort. Her har igen haft gang i rektangel og blonde rektangel dies, og lavet en masse fine lag. 

Shakeren er lavet som en helsides shaker og den er derfor lavet med en cellofan pose der er klistret fast på bagsiden.

Den farvelagte solsikke er klippet over på midten og hver halvdel er sat fast i top/bund for at den ikke dækkede for hele shakeren. Midt på kortet er den fede udstanset tekst sat - udstanset i kobber perlemor og vellum.

 

Solsikken her er farvelagt med Copic, og derfor er der stemplet med MementoNeenah papir

Solsikke: Y28-YR24-Y38-Y18-Y02, E29-E18-E39-E99.

Jeg håber mine kort kunne give lidt inspiration, og ide til farvelægning.

 

Kreahilsner

Janni

 

Det var hvad vi havde af inspiration med stempelpakken for i dag her på bloggen. 

Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Papiret kan fra i dag kl. 12.00 købes i shoppen. Vi har et begrænset antal, så de er i salg så længe lager haves. 

Husk at følge med alle ugens dage hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.

Glædelig 2. søndag i advent.

 

 

Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 300 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.