Så er vores alle sammens glimmer-pige Tanja på banen. Og Tanja vil i dag vise os sin inspiration med 1. advents stempelpakke.
Rigtig god fornøjelse.
Inspiration fra Tanja Lykkehøj - @happyhilldk
Det er endelig JUUUUL og vi må åbne første pakke i adventskalenderen for stempelklubben. Jeg er vild med at komme i gang med alle de nye skønne ting i advents- og julekalenderne.
Dette blogindlæg skal handle om stempelklubben og jeg ser en rigtig skøn tøsepakke selvom den fine sløjfe sagtens både kan bruges til pige- og drengekort….det er bare et spørgsmål om farvevalg.
Jeg vidste med det samme, at jeg ville lave et shakerkort og at sløjfen skulle være det mest dominerende på kortet i skønne lyserøde farver.
Så der blev stemplet små og store sløjfer og farvelagt med Copic: RV11, RV32, R83 og R85.
Jeg havde lyst til stærk kontrast med papiret, så det blev det helt sorte med hjerter og det lyserøde med prikker – begge medfølgende i pakken.
De rektangel blonde rammedies benyttes i den bagerste ramme – lyserødt papir – og den almindelige rektangel ramme benyttes til den sorte ramme. Så skal der laves en shaker med cirkel dies. Jeg havde lyst til at det lyserøde papir skulle kunne anes i kanten af shakeren, så blonde cirkel die er mindre på det lyserøde papir end på det sorte. På den måde ses den lyserøde kant i shakerkanten.
Som shakermiks har jeg brugt den paillet-blanding, der hedder kys mig, men jeg har sorteret et par af kyssene fra, da de var lidt for stærke i farverne til mit lyserøde univers.
Sidst er skåret teksten ”love you” i rosa perlemor-karton. Jeg skar 3 lag af hver ord og limede dem ovenpå hinanden for at få lidt dimension i teksten.
Så er det tid til montering: Den store sløjfe i bunden af shakeren, så den får den dominerende plads på kortet og derefter lidt små sløjfer fordelt rundt omkring. Tadaaaa!
//Tanja
Det var hvad vi havde af inspiration med stempelpakken for i dag her på bloggen.
Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg.
Husk også at følge med alle andre dage hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.
Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 300 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.