Glædelig 3. december
I dag er det tid til at åbne låge nr. 3 i dette års julekalender. Og det er jo faktisk også 1. advent, så der er måske mange flere gaver der skal åbnes i dag. Er du medlem af vores Gold Club er der i hvert fald nogle spændende gaver der skal åbnes - og leges med!
Vores julekalender er fyldt med produkter special produceret kun til dette års julekalender. Bag hver kalenderlåge gemmer sig en lille krea-gave, som du kan benytte til små kreative projekter, som kort, til og fra tags, scrapbooking og meget andet.
Har du ikke nået at bestille din julekalender endnu, kan du stadig nå det. Du finder julekalenderen lige her
Og lad os så komme i gang med at åbne kalenderlåge nr. 3, og afsløre indholdet for jer.......er I klar, nu kommer det
Kalenderlåg 3 indeholder hele 2 små gaver - et skønt stempel med bjælder, samt en lille pose med guld og sølv bjælder til at pynte med.
Vil du se forslag til farvelægning af motiverne, kan du i dagens video se Janni farvelægge dem med både Copic og Watercolor brushes.
Vores dygtige designteam har selvfølgelig også i år, leget med indholdet af julekalenderen. Og herunder vil de vise os hvad de har fundet på med indholdet af dagens kalenderlåge.
Dagens inspiration
Nadja har lavet os et smukt julekort, med bjælderne, farvelagt med Copic, og en masse herlige detaljer. En baggrund lavet med træ baggrunds die, og pynt fra grangrene, papir udstansningen, god jul fra die startpakke - jul og små snirkler, udstanset med vores ærte die.
Anja har lavet et sødt baby tag med dagens låge - her er klokkerne fint farvelagt i lyseblå og grå. Baggrunden er lavet med hjerte baggrunds die i hvid på en bund i lyseblå. Anja har udstanset baby teksten, samt brugt en lille banner til pynt. Som en ekstra detalje har Anja sat de små bjælder fast i en lidt længere snor, så de rigtigt kan ringe.
Et smukt julekort i Meretes genkendelige hvide stil - hvor bjælderne ligger fint i sneen. Bag klokkerne har Merete masket lidt grangrene ind. Kortet er holdt helt enkelt og hvidt, pyntet med den smukke stemplede tekst fra skøjte - Winter Wishes.
Merete har sørme også lavet 2 skønne tags med dagens låge, og her er bjælderne smukt farvelagt med Copic i en sølv-, samt guld version. Og hvert lille tag har fået påsat bjælder i samme farve - så fine.
Dagens skønne inspiration fra Anne-Sofie er smukt farvelagt med Copic i en fed sølv farve. De små bjælder er sat fast på en udstanset grangren, sød detalje. Stemplerne Anne-Sofie har brugt er fra glædelig jul banner, samt skovlandskab.
Tanja har lavet et fint tag med de smukt farvelagte bjælder. Her er der brugt toppen af tagget i begge ender, så der kan sættes snor begge steder. En fin detalje med at sætte bjælderne fast nederst. På den nederste del af tagget har Tanja lavet det fine prik/streg mønster med vores linje dies.
Vibe har til i dag lavet et sødt og enkelt tag, pyntet med den udstansede kristtjørn - sat på en baggrund af smagen af jul - kristtjørn. Og selvfølgelig er de fine små bjælder fra dagens låge sat på med et lille stykke snor.
Janni har lavet 2 fine tags til os med de fine bjælder - og så deler hun sine forslag til farvekombinationer. Der er forslag til farvelægning med Copic, samt vores Watercolor Brushes.
Så har vi været igennem dagens inspiration med kalenderlågen, og vi håber I har fået lidt nye ideer efter at have set hvad designteamet har fundet på.
Se med igen i morgen, hvor vi afslører hvad der gemmer sig bag kalenderlåge 4.
Rigtig god søndag og 1. advent.