Kalenderlåge 2

Glædelig 2. december 

I dag er det tid til at åbne låge nr. 2 i dette års julekalender.

En julekalender fyldt med små krea-gaver, som du kan benytte til små kreative projekter, som kort, til og fra tags, scrapbooking og meget andet.

Har du ikke nået at bestille din julekalender endnu, kan du stadig nå det. Du finder julekalenderen lige her

 

Og lad os så komme i gang med at åbne kalenderlåge nr. 2, og afsløre indholdet for jer.......er I klar, nu kommer det

 

 

Kalenderlåg 2 indeholder et lille stempel med de søde stempeltekster 'Fra alle os til alle jer' samt 'Med ønsket om en glædelig jul'. Et perfekt stempel til årets julekort.

 

Vores dygtige designteam har selvfølgelig også i år, leget med indholdet af julekalenderen. Og herunder vil de vise os hvad de har fundet på med indholdet af dagens kalenderlåge.

 

Dagens inspiration 

Tanja har lavet det fineste lille julekort med dagens låge. En skøn julekrans med udstansede grangrene der pynter rundt om stempelteksten. Julekransen er til sidst pyntet med lidt røde enamel dots.

 

Vibes inspiration er et fint lille tag i to lag, lavet med kalenderlåge 1. Forsiden er pyntet med et flettet julehjerte fra dies startpakke - jul, og på næste tag er stemplet fra dagens låge brugt. Designarket der her er brugt er smagen af jul - julepynt.

 

Merete har lavet et skønt juletag med materialer fra dies startpakke - jul, og på det lille ekstra tag fra vores A7 kortbase die, er der stemplet med dagens låge.

 

Et fint til og fra tag fra Anne-Sofie der også har brugt dies startpakke - jul, her er det snefnugget. Derudover er der sat den mindste af vores mini sløjfer i rosa perlemor.

 

Anja har brugt dagens låge til et fint julekort. Kortet er bygget op i flere lag med designarket smagen af jul - gaver og en masse udstansninger. Anja har blandt andet brugt elgen, god jul cirkel die, træ baggrunds die, skyer, banner dies og rektangel.

 

Janni har brugt dagens fine stempel på et mini slimline julekort. På kortet står julemor, julefar og den lille julealf og ønsker en glædelig jul. Baggrunden har Janni lavet med stencil jul og antique linen oxide.

 

Så har vi været igennem dagens inspiration med kalenderlågen, og vi håber I har fået lidt nye ideer efter at have set hvad designteamet har fundet på.

Se med igen i morgen, hvor vi afslører hvad der gemmer sig bag kalenderlåge 3.

 

Rigtig dejlig dag.