Kalenderlåge 1

Glædelig 1. december 

Endelig blev det 1. december. Hvor har vi bare set frem til denne dag - for det betyder vi skal i gang med at åbne de spændende krea låger i dette års julekalender.

En julekalender fyldt med produkter special produceret til dette års julekalender, produkter som ikke har været produceret før. Bag hver kalenderlåge gemmer sig en lille krea-gave, som du kan benytte til små kreative projekter, som kort, til og fra tags, scrapbooking og meget andet.

Har du ikke nået at bestille din julekalender endnu, kan du stadig nå det. Du finder julekalenderen lige her

 

Og lad os så komme i gang med at åbne kalenderlåge nr. 1, og afsløre indholdet for jer.......er I klar, nu kommer det

 

 

Kalenderlåg 1 indeholder en stor fed tag die i 4 dele. Så er du godt rustet til at lave årets adventstags, samt til og fra tags til årets gaver.

 

Vores dygtige designteam har selvfølgelig også i år, leget med indholdet af julekalenderen. Og herunder vil de vise os hvad de har fundet på med indholdet af dagens kalenderlåge.

 

Dagens inspiration 

Merete har brugt dagens låge til fine adventstags. De er pyntet med udstansede motiver fra 'Julestjerne', 'Juleengel', 'Nissehuer', ‘Slikstok’, samt ‘Karameller’. Tallene er udstanset med ‘Tal og tegn dies - prik/streg’.

 

 

Anne-Sofie har brugt dagens låge til et flot til og fra tag. Elgen der er smukt farvelagt med Copic, er fra stempelsættet 'Elge', og teksten er fra 'Skøjtemus'. Selve tagget er udstanset i 'Smagen af jordbærguf', samt 'Smagen af mint' designark.

 

 

Nadja har med lågens indhold lavet 3 skønne til og fra tags. Designark og dies der er brugt til den søde rudolf, er fra den nye 'Dies startpakke - Jul'. De skønne tags er til sidst pyntet med lidt 'Guld' og 'Røde enamel dot'.

 

 

Vibes har med dagens låge lavet et sødt lille til og fra tag. Her er der udstanset i vores 'Smagen af jul - Gaver' designark. Den fine guld tekst er udstanset i 'Guld perlemor' med tekst die fra den nye 'Dies startpakke - Jul'

 

 

Tanja har lavet flotte adventstags med dagens låge. De er alle udstanset i vores 'Smagen af jul - Gaver' designark. De er derefter pyntet med udstanset 'Grangrene', tal udstanset med ‘Tal og tegn dies - prik/streg’ i 'Rød perlemor' - og til sidst har Tanja tilført lidt 'Clear enamel dots'.

 

 

Anja har brugt dagens låge til et fint fødselsdagstags. Først er der udstanset med 'Flag baggrund die' i et stykke hvid karton Herefter har Anja udstanset med det nye tag, og sat det på en rød bund. Til sidst er der pyntet med den lille udstanset 'stort tillykke' tekst.

 

 

Janni har med dagens låge lavet 2 søde tags som kan bruges til fest og fødselsdag. Der er pyntet med udstanset 'Karameller' og stempeltekster fra 'Du er sød', samt 'Madvogn'

 

Så har vi været igennem dagens inspiration med kalenderlåge 1, og vi håber I har fået lidt nye ideer efter at have set hvad designteamet har fundet på.

Se med igen i morgen, hvor vi afslører hvad der gemmer sig bag kalenderlåge nr. 2.

Er du medlem, og har mod på mere leg med kalenderlåge 1, så se med i Jannis Fredagsbar 19:30 i vores guldklub på Facebook.

Rigtig god fredag.