Vi trænger til en whiskey!

Blogindlæg af Janni Hansen - @mitkammer

 

I disse dage trænger vi vist alle til et lille glas! Her på bloggen bliver det dog i form tre kort med whisky på. 

Jeg er ret vild med whiskey-stemplet fra Three Scoops februar-release da det lægger op til rå og maskuline kort. Se bare disse kort jeg vil præsentere for jer i dag.

 

Først vil jeg vise jer hvilke farvekoder jeg har anvendt – og som altid når jeg farvelægger, går jeg fra lys til mørk, og blender derefter ned mod den lyse igen. Jeg har også prøvet at erstatte Y11-Y15, med Y08, og det giver stort set samme resultat på whisky’en.

 

KORT 1

Kortet måler 14,8x10,5 og baggrunden er akvarel papir, skåret med den største rektangel die. Jeg har anvendt den nye fede murstens stencil sammen med Distress Oxide: Hickory Smoke og Black Soot. Den sorte cirkel er skåret i Tonic Studio Craft Perfect - "Black Velvet", og til det har jeg lagt 2 størrelser cirkel dies på arket inden jeg kørte det igennem maskinen. Super måde at skabe sine egne størrelse rammer på. Det er fedt med det her sæt at teksten passer med label på flasken, så det har jeg selvfølgelig prøvet af. Ud over de 2 tekster fra sættet, har jeg også brugt Tillykke fra en anden pakke. Til sidst er kortet pyntet med de lækre sorte enamel dots fra Three Scoops. 

KORT 2

 

Kortet måler 13,5x13,5 og baggrunden er akvarel papir, skåret med den næststørste firkant die. Her har jeg først farvet med Distress Ink på selve stencilen, sådan at farven har lagt sig på mellemrummene imellem murstene, og så har jeg lagt det ovenpå mit akvarelpapir med den farvede side ned på papiret og kørt den med igennem min maskine. Jeg har haft et stykke mosgumi med igennem, under akvarelpapiret for at give papiret et bedre aftryk, så det bruges som en embosser. Jeg er ret vild med resultatet med de hvide mursten og det støvede look imellem den. Jeg har skåret et en oval banner med den 4. mindste ovale die i Tonic Studio Craft Perfect - "Black Velvet". Teksten er stemplet på den 4. mindste cirkel die, og den er derefter sat fast på den sorte banner. Der er pyntet med lidt sorte enamel dots.

KORT 3

Kortet måler 14x10,5, og her er jeg gået all in på whisky glas! Jeg har skåret et stykke Neenah i 14x10, og stemplet glasset rund omkring på arket. Derefter er hele bunden farvet med Copic W0-W1-W3, og koderne på glasset er de samme som tidligere. Jeg har skåret en strimmel på ca. 1. cm i breddet af design ark ’Lakrids - striber/splat’ og sat den fast på min kortbase, derefter har jeg sat min farvede baggrund ovenpå, så størrelser ender med at være 10,5 i bredden. Jeg skar et stykke Neenah med den 3. mindste rektangel die og stemplede mine tekster derpå, inden jeg satte det fast på kortet med 3D tape.

 

Hvis du er GULD-MEDLEM, så kan du i dag torsdag kl. 15.30 se med i facebookgruppen, hvor jeg går live med farvelægning af whiskey-stemplet og måske vi når en øl også? (farvelægning af den selvfølgelig.....)


God dag
Janni