I dag har Anne-Sofie fyldt bloggen med sin lækre inspiration lavet med surprise-pakke 18 - og I kan godt glæde jer!
Der er masser af farver og finurligheder, og ikke mindst fantastisk Copic farvelægning.
Surprice-pakke 18, amen altså.. Hvad er der at sige andet end cute?
Jeg har taget udgangspunkt i et kortsæt eller match om man vil😊 Projekterne i dag består alle sammen af slimlinecard, men i 2 forskellige størrelser.
Trods det, at jeg er helt tosset med de skønne og virkelig flotte papirer som følger med pakken, så har jeg brugt de neutrale denne gang for at sætte fokus på stemplerne og de herlige motiver.
At lave enkle kort men alligevel med “guf” og eyecandy kan sommetider være svært. Men jeg er så vild med den måde Three Scoops tekst stemplerne er lavet på. Lækre skrifttyper, skønne humoristiske tekster, samt fede opsætninger - de sætter lige prikken over iˋet på et enkelt kort.
KORT 6
På de små slimlinecard har jeg brugt mini slimline dies, designark fra pakken og hvid kortbase. Feen har fået smæk på farverne og passer til de flotte nuancer fra pakken, så der kan bygges videre på kortserie/sæt. Hun har fået en tryllestav i hånden fra magi og venner sættet, som sender lidt magi og stjernestøv til vejrs.
KORT 7
Og trolden i brønden (amen altså det ansigt ikke!) han har fået en hårfarve som matcher papiret og hermed skaber ro til kortet. Men samtidig for at der ligesom skulle ske lidt, er brønden farvelagt med et mix af alle gråtonerne - det skaber lidt liv.
KORT 8
Ligesom når jeg laver helsides farvelægning som fortæller en historie, så kan jeg godt lidt at skabe en scene af farvelagte motiver - som på dette store slimlinecard. Jeg har brugt den største slimline die, mattet på sort karton, og den hvide base er udstanset med den største blonde slimline die.
For at holde farvesammensætningen, er vinduer og dørkarm samme nuancer som postkassen (3 elementer i rød) og egern samme farve som de 2 græskar. Egernet blev det 3. element i de orange, som visuelt hænger sammen i 3 forskellige niveauer og 3 forskellige højder.
På den måde kan man sagtens stoppe en masse motiver i forskellige farver på samme projekt hvis det grupperes i f.eks 3 uden det bliver rodet for øjet at se på.
“Min egen” er stemplet og udstanset med det lille ballon alfabet i papiret med træstruktur fra pakken og bogstavet i, er skiftet ud med en lille svamp. Derudover er der påført et par blade som gør at teksten ikke står kedeligt alene. Bladene går igen et par steder i bunden af kortet.
Hav en skøn eventyrlig dag med en hilsen fra mig
Anne-Sofie
Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.