Vi starter fredagen med endnu et sommerligt blogindlæg med Surprise-pakke 14, denne gang med inspiration fra mig selv - ja endelig fik jeg tid til at sætte mig og farvelægge, så skønt!
Lad os springe ud i det med det samme!
Blogindlæg af Camilla Severinsen - Stifter af Three Scoops
KORT 31
Mit første kort er farvelagt med Zig. Jeg har en fornyet forelskelse i Zig tusser. Jeg føler mig kunstnerisk når jeg bruger dem og så elsker jeg det akvarellook det giver og her især, i en kombination med no-line coloring.
Kortets baggrund er lavet med Three Scoops flag baggrunds die, som netop er udkommet i går. Baggrunden er monteret på rød mosgummi som ses igennem samt løfter kortet. Kortbasen er lysblå.
Materialer benyttet udover Surprise-pakken:
- Dannebrogs baggrunds die
- Rød mosgummi
- Lyseblå kortbase
- Tillykke die på linje
- Noline coloring sværte
- Akvarelpapir
Stemplerne er stemplet med en no-line coloring sværte. Det får farvelægningen til at se endnu mere kunstnerisk ud, synes jeg. Jeg har ikke blendet med vand på disse farvelægninger. I stedet har jeg blendet med farverne imellem hinanden. Jeg har benyttet følgende farver:
- Rød: 020 + 022
- Grøn: 045 + 047
- Brun: 072 + 062
- Lyseblå: 302 + blender
- Grå: 091 + blender
-
KORT 32
Ved mit andet kort har jeg også benyttet mig af no-line coloring. Her er det dog i forsøg med Copic tusser.
Kortets baggrund er stemplet fuldt ud med vandmelon stemplet fra pakken med min no-line coloring sværte. Sværten ses svagt så jeg stadig kan farvelægge efter stempellinjerne. Sværten tager derefter farve efter farvelægningen ovenpå. Det kræver lidt ekstra tålmodighed, men det er sjovt. Farvelægningen er lavet med Copic og de sorte kerner med en Copic multiliner. Baggrunden er placeret på en gul kortbase og toppet med teksten hurra for dig, som netop lige er udkommet i stor udgave (en større størrelse end den som er i Surprise-pakken)
Materialer benyttet udover Surprise-pakken:
- Rektangle die
- Gul kortbase
- Hurra for dig die
- Sort Copic multiliner 0,3
- Copic tusser
- Neenah papir
- Noline coloring sværte
Jeg har benyttet mig af samme farver på vandmelonen, som Janni har på sit blogindlæg - læs: jeg har tyvstjålet hendes farvekombination ;)
-
KORT 33
Mit sidste kort har jeg gjort brug af Surprise-pakkens designpapirer og en del af stempelmotiverne stemplet med sort memento og farvelagt med Copic.
Kortet er bygget op omkring en cirkel hvorpå stempelmotiverne er centret omkring. Bag cirklen gemmer sig en tag med et gavekort til modtageren.
Materialer benyttet udover Surprise-pakken:
- Firkant die
- Blonde die firkant
- Cirkel die
- Blonde cirkel die
- 13,5x13,5 kortbase
- Gavekort lomme die
- Gavekort tekst die
Følgende copic farver er benyttet:
- Kurv: BG11, BG32, BG13
- Jordbær: R24, R29, R89 + YG11,YG09
- Flag: R21, R24, R29, R89
- Tærte: E31, E34, E35 + R21, R24, R29, R89
- Boble tea: R20, R21, R22 + R24, R29, R89 + B000, B01
- Cafe late: E31, E34, E35, E39 + B000, B01
Tak fordi I så med. Det har været en fornøjelse endelig at kunne lave lidt med en Surpris-pakke selv. Husk nu endelig at deltage i vores konkurrence med pakken. Vi elsker at se alt det I får lavet med den.
Kreative hilsner
Camilla