Dig & Mig

Så blev det endelig torsdag igen, og vi er klar med ugens blogindlæg.

I dag siger vi igen hej til Anne-Sofie, som har lavet et skønt Dig & Mig kort til os, som hun forklarer hvordan hun har opbygget.

Rigtig god kreativ fornøjelse

 

 Inspiration fra Anne-Sofie Hansen - @bymalamicraft


 
Halløj og hygge hejsa..


Så blev det august og min tur til et blog indlæg, og denne gang har jeg lavet et lidt anderledes kort. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide traditionelle kort i form af almindelige dobbeltkort, men det er dem de fleste af os laver mest af.


Så denne gang har jeg forsøgt mig med en anden facon, men stadig bygget op på en traditionel kortbase. 


Kortet består af en base på 10,5 x 15 cm, som jeg har beklædt med Bronze karton. Derefter har jeg skåret et stykke Smagen af hindbærsorbet - diagonale striber ud med en rektangel die og sat det ovenpå.

Ovenpå de diagonale striber, har jeg sat en anden hvid kortbase på 10,5 x 7 cm. Denne kortbase er beklædt med et stykke Smagen af chokolade - stjerner, som også er skåret med rektangel die i passende størrelse.

Til sidst har jeg stemplet hurra på den ene side af kortbasen, samt skåret den fine Dig & Mig tekst ud og sat den på den anden side, med en skygge skåret i vellum.


Fronten af den lille kortbase har jeg pyntet med pølser, ketchup og sennep som alle er farvelagt med Copic.

Flaskerne er peppet lidt op med små ansigter og tekst fra champignon og Burger menu stemplerne.

 

Inden i den lille kortbase har jeg stemplet en af teksterne fra hygge sættet, samt jeg elsker dig.

Det er så hyggeligt med stemplet tekster i kortene (så behøver man heller ikke selv finde på så meget at skrive) 

 

Jeg håber mit kort kan give ideer til mange andre anvendelses muligheder.

Rigtig god og kreativ dag

//Anne-Sofie

 

Her finder du en samlet materialeliste over de produkter Anne-Sofie har brugt på kortet:

Hygge