I dag skal vi se på et lækkert halloween shaker bogmærke som Nadja har lavet til os - og Nadja tager os med igennem hele arbejdsprocessen.
Rigtig god fornøjelse
Efteråret indbyder til hygge i sofaen med en god bog, og måske lidt kage. Derfor har jeg i dag lavet mig et halloween inspireret bogmærke, som jeg gerne vil dele med jer.
Jeg skal bruge slimline card dies, både med og uden blonder. Jeg bruger nummer 4 med blonder og nummer 6 uden, begge dele talt ude fra. Dertil skal jeg bruge noget tape til at sætte dem sammen, så der er lige meget luft mellem dem. Tip: Brug gerne antistatisk pulver på den del af tapen som ikke rører dine dies, så klistrer tapen ikke fast til papiret.
Jeg skærer 2 i blomme designark, og tre-fem i hvid karton. Jeg ender med at bruge 3 skåret i 250 gram karton. Jeg klipper to stykker acetate som er en smule mindre end mine blomme rammer.
Jeg har nu limet mine hvide rammer sammen og limet acetate på begge mine blomme rammer, og skal nu finde ud af hvad jeg vil fylde mit bogmærke med.
Jeg har valgt de to nye halloween paillet blandinger, men jeg bruger kun de tynde clay spøgelser og flagermus fra den ene pakke, og de små stjerne pailletter fra den anden pakke. De runde pailletter buer, og er derfor mere tilbøjelige til at sætte sig fast mellem de to sider af bogmærket.
Jeg har valgt at bruge hulforstærkeren fra Tag die, og en rest af et af de gode tykke bånd der ofte er om vores surprise-pakker. Jeg bruger min hulpunch til at lave et hul gennem plastikken. Tykkelsen på båndet kan sagtens stoppet hullet så der ikke falder pailletter ud at mærket.
Jeg har stemplet cupcake bunden og den ene top fra de nye halloween cupcake toppe. Og selvfølgelig nogle stykker slik. Dette farvelægger jeg med copic.
- C7, C6, C5, C4, C3
- BV17, BV13, BV02, BV01
- YR16, YR14, YR12, YR31
- Y08, Y04, Y000
- YG63, YG17, YG03
- G05, YG05, YG01
- E40
Nu mangler jeg bare at klippe de farvelagte motiver ud, og lime dem på mit bogmærke.
Det er så fint et bogmærke, personligt og sjovt at man kan se igennem det. Tykkelsen gør at det sagtens kan ligge i en bog, uden at den tager skade.
Hav en fantastisk dag, og en masse hyggelige efterårs stunder.
Smil fra Nadja
Her finder du en samlet materialeliste over de produkter Nadja har brugt på kortet:
Smagen af blommeSmagen af appelsin
Hvid karton
Slimline card dies
Blonde slimline card dies
Kraftig Acetate
Spooky Night paillet blanding
Halloween paillet blanding
Antistatisk pulver
Tag die
Neenah papir
Cupcake stempel
Halloween cupcake
Copic tusser