Fin forårspynt

Inspiration fra Vibe Nielsen - @handmadekindnessdk

 

Hej med jer, 

I dag er det min tur til at være på bloggen. Jeg har taget lidt forårsstemning med til jer. Jeg synes nemlig de nye dies med vintergækker og krokus bliver noget så fine, når de er stanset ud.

Jeg har derfor lavet pynt til mine børns fastelavnsris (i mangel af bedre). Fastelavn er overstået for længst, men kvistene har stået og pyntet indtil nu.

  Jeg har derfor udstanset kræmmerhus og julehjerte-kræmmerhus. Og ja der er længe endnu til jul, men det er ingen grund til at pakke de dies alt for godt væk, for de behøver jo ikke at være forbeholdt julen. Se nu bare hvor nydelige de bliver, når de bliver fyldt med krokus og vintergækker.

 

Det er rimelig meget lige ud ad landevejen med de dies. Jeg har brugt designark til det hele, på nær den lille støvdrager som er udstanset i guld. Og nå ja, vintergækkerne er i hvid karton. 

 

 

På kræmmerhusene har jeg indsat en ekstra ”rille” hvor jeg har limet blomsterne på, så man får fornemmelsen af at blomsten kommer nedefra midt i kræmmerhuset og ikke bare følger kræmmerhusets kant.

 

Det har jeg bare lavet ud af en rest hvid karton og så har jeg bukket enderne så det passede med kanterne på kræmmerhuset. Det samme har jeg gjort på det orange hjerte – der er pladsen godt lidt mere trang ift. at få ”rillen” i, men det kan lade sig gøre med lidt fumleri. Og kun fantasien sætter grænser.

 

 

 

Jeg forestiller mig at kræmmerhusene senere på foråret og sommeren bliver fyldt med tulipaner og roser. Og hvad med nødder, blade og svampe til efteråret? Der er så mange muligheder

 

Jeg håber I får en rigtig god dag

Vibe

  

Materialer:

Kræmmerhus die
Julehjerte kræmmerhus die
Krokus die
Vintergæk die
Designark
Hvid karton
Guld karton