Inspiration fra Tanja Lykkehøj - @happyhilldk
Jubiiii den allerførste DIE surprise- pakke er landet og det er det skønneste papir og et omfattende die-sæt til haveelskere! Foråret og udelivet er i fokus og i dag, hvor jeg skriver denne blog, er det så tæt på forårsvejr udenfor, at man bliver helt glad.
Jeg har masser af inspiration til jer. Til bloggen er der to forskellige projekter og dertil har jeg flere skønne lives i denne uge, sådan af der bliver masser af dejlige ideer til pakken.
Først et kort er et fødselsdagskort til min far som er pensionist og bruger hele havesæsonen udendørs. Die-pakkens fokus passer perfekt til et kort til ham.
Fødselsdagskort til far
Jeg har lavet kortet kvadratisk og har først lavet baggrund med det grønne og det søde blomstrede papir med mariehøner. Der er benyttet blonde die og almindelig firkant-die. Så har jeg bygget en lille 3D-ramme til mit sceneri i designpapir ”smagen af chokolade” træstruktur.
Med træ baggrundsdie og distress oxide ”Walnut Stain” fik jeg lavet noget fedt træ-papir. Jeg fandt diesættet ”værktøjskasse” frem og udstansede 6 af håndtagene. 4 af disse blev halveret og benyttet som lodrette brædder og 2 forblev lange og blev de vandrette brædder i et lille sødt plankeværk. Endnu et håndtags-bræt fra værktøjskassen blev udstanset og brugt som hylde i sceneriet. Hylden er sat på med foamtape.
Udstansning af masser af blade og blomster i alle de fine farver, der var i pakken. Trillebør, haveredskaber, potter og planter limes og monteres fint i sceneriet.
Dertil besluttede jeg at lave lidt pynt inde i kortet. Jeg vælger at udstanse ”Stort Tillykke” og så udstansede jeg en ekstra lille skovl, så det hele følger det søde havetema.
Det færdige kort er farverigt og fyldt med forårsfornemmelser og forventning.
Kort nr. to er et fint lille kort der kan bruges til mange af forårets aktiviteter: Påske, fødselsdag, værtindegaver og den slags, Det er et helt klassisk rektangel-kort.
Blomsterkort
Kortet bygges om med rammedies og forskellige farver designpapir fra pakken,
Jeg har fundet den store taleboble frem til at understøtte en tekst i højre hjørne og så skulle der ellers udstanses en masse blade og blomster
Montering af trillebør, blomster og blade afsluttede projektet
Det var de første to forårskort, jeg har lavet med den nyeste pakke.
Jeghbåber, at I synes om det, jeg har lavet til jeres inspiration.
Husk at logge ind til FB-Live tirsdag og fredag.
Vi ses i cyberspace
//Tanja
Husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.
Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.