I dagens blogoplæg skal vi se på to lækre babykort fra Anja. Kortene er fyldt med skønne designark og et væld af balloner, i allerbedste Anja stil.
Lad os kaste os ud i det
Inspiration fra Anja B
Anja har lavet to skønne babykort med et væld af Copic farvelagte balloner, diecuttede stjerner og hjerte, samt skønne baggrunde i designark.
Vi skal i dag se på to forskellige kort, et farverigt babykort i orange og blå farver, samt et mere feminint babykort i lyserød, hvid og beige.
Lad os starte med den farverige version
Anja har på kortet her valgt at kombinere designark i lyseblå, mørkeblå og orange, og de farver går virkelig godt i spænd. Der er brugt både firkantet og cirkel dies til baggrunden, i de forskellige designark, og det giver et virkelig fint spil. Selvom farverne er lidt kraftige og kortet er pyntet med masser af balloner og stjerner er der alligevel en fin ro over kortet.
Anja har farvelagt ballonerne med Copic, og ved at undlade at farve hele ballonen som Anja har gjort, giver det nogle fede highlights. Copic farverne der er brugt er: B00, BG01, Y38, YR23.
Så er det tid til det mere feminine babykort i lyserøde toner
Anja valgt et væld af hjerter, både som flere lag diecuts på baggrunden, samt de fint farvelagte balloner.
Baby teksten er skåret i både sort og hvid, for at skabe en ekstra skygge, inden det er sat på det oprindelige skygge dertil, rigtig fin ide.
Anja har farvelagt ballonerne med Copic, og har igen undlade at farve hele ballonen for at skabe de fede highlights.
Copic farverne der er brugt er: E31, E35, R20, RV21
Anja har på hjertet i midten af kortet også brugt E31 til at lave en ekstra ramme.
Vi håber dagens blogoplæg har inspireret jer,
Rigtig god og kreativ torsdag
Her finder du en samlet materialeliste over de produkter Anja har brugt på kortene