I dag byder Tanja os med indenfor på bloggen, til super fin inspiration med 4. advents stempelpakke.
Rigtig god fornøjelse.
Inspiration fra Tanja Lykkehøj - @happyhilldk
Glædelig jul!
Og sikke en dejlig stempelgave i 4. adventspakke. Så søde og nuttede stempler og et lille die-sæt som jeg ser SÅ mange muligheder i og som kan kombineres med så mange andre stempler og dies fra Three Scoops.
Jeg har lavet to projekter til dette blogindlæg – jeg kunne sagtens have lavet mange flere, men jeg blev så ivrig og overambitiøs med farvelægning på det første projekt, at tiden fuldkommen løb fra mig.
Det første projekt er et festligt fødselsdagskort med masser af farver og glæde.
Jeg har valgt et slimline format og besluttede mig for at lægge kortet ned på den lange side, sådan at jeg ville få plads til at lave et fødselsdagstog lastet med gaver og dyr.
Jeg har brugt stempelsættet Fødselsdagsekspressen og sættet Gaver sammen med det ny søde stempelsæt.
På Neenah-papir stemplede jeg lokomotivet, to vogne og en laste-vogn. I de to vogne blev stemplet en giraf og en flodhest, som titter op og på laste-vognen blev stemplet en fin gave.
Farvelægningen var en omfattende affære:
Giraf: Y19, YR23, YR24 + E33, E35, E79
Flodhest: C2, C3, C4, C5, R00, R20
Tog og vogne: R14, R24, R35, R46 (bruges også til gavebånd) + Y06, Y15, Y08, Y19 + BG01, FBG2, BG05
Hjul: W8 + Y19, YR23, YR24
Gave: G03, G05, G09, G19
Efter farvelægningen stemples SMIL med Versafine Clair – sort – i det gule felt på de to vogne. Dernæst klippes alle dele ud og det er tid at lave den fine baggrund – som skal laves af noget af det flotte designpapir, der følger med i pakken.
Den største og bagerste ramme er i det multifarvede skråstribede papir. Her har jeg brug den største blonde slimline die.
Herefter er det tid at lave en baggrund med græs og himmel – jeg valgte det grønne og blå papir med råt mønster. Der blev brugt den største rammedie til slimline i begge farver og den grønne blev skåret midt over på den lange led med sky-die i slimline størrelse.
De sættes sammen og toget med vogne placeres med foamtape.
Med det mindste banner fra sættet Banner-dies smalle skæres et stykke gul designpapir i smagen af citron/splat og skyggen skæres ud i vellum. På banner stemples ”Fødselsdags Ekspressen”. De limes sammen og med en bone folder kan enderne bues inden banner limes på kortets øverste venstre hjørne.
Så er jeg klar til at fejre fødselsdag!
Jeg er så vild med die-sættet med ramme og herre-pynt. Det skulle også bruges og derfor har jeg også lavet et sjovt lille tag.
Med mine nye tag-dies fra fødselsdags- og julestartpakken, lavede jeg et tag i det fine flag-karton, der fulgte med i adventspakken og et tag i hvidt karton.
Den tag, der er skåret med dien fra julestartpakken (den hvide), skæres øverst og nederst med en cirkel die sådan at den får den rigtige Three Scoops-kant hele vejen rundt. På kanten præges tillykke med dien Tillykke cirkel dies og så kan udskæringen sættes ovenpå den anden tag.
Så er det tid at skabe det smukke billede i ramme, der skal pryde tag’en
I rød karton med perlemor skæres den søde lille ramme. Der blev klippet et stykke acetate til at passe bag rammen, sådan at det ligner glas i rammen. Den høje hat og briller skæres i bonze karton med perlemor og det samme gør ophænget fra die-sættet Rammer og frimærke som passer perfekt i størrelse til rammen. Overskæg skæres i kobber karton med perlemor.
Da jeg lavede toget i det første projekt, havde jeg samtidig stemplet en vogn med en zebra for meget og zebraen blev farvelagt med W0, W7, W8, W10 og R20. Så blev den klippet ud og samlet med alt sit fine udstyr.
Den færdige zebra sættes fast bag på rammen og rammen monteres på tag’en. Nemt, hurtigt og sjovt tag
Det var min inspiration til 4. advent i stempelklubben. Jeg håber, at I kan bruge det.
//Tanja
Det var hvad vi havde af inspiration med stempelpakken for i dag her på bloggen.
Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg.
Husk også at følge med alle andre dage hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.
Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 300 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.