Advent 4 - Afsløringen diespakken

Så kom dagen hvor vi skal åbne den sidste og 4. adventspakke i Three Scoops dies adventskalender 2023. Vi har glædet os ubeskriveligt meget til at kunne afsløre indholdet af pakken for jer!

 

Vi viser indholdet af pakken her, men også live kl. 10:00, i vores Gold Club på Facebookside, hvor Janni afslører indholdet for jer.

Lad os afsløre indholdet af adventspakke 4 - diespakken:

Pakken i dag indeholder en fed ramme die, fyldt med fine blade, og den laver de smukkeste udstansninger. Der medfølger 4 blomster dies til at pynte rammen med, samt tekst die med skygge Til dig fra mig.

Pakken indeholder også assorterede A4 designark med smukke blomster, blade og sommerfugle, i grønne og lavendel toner. Vi finder også en skøn grøn pailletblanding med grønne blade.

Dies er illustreret i samarbejde med Nadja Kaagh.

 

 

I dag er også dagen hvor vi præsenterer Jannis fantastisk kort lavet med pakken, så lad os se på herlighederne: 

 

Inspiration fra Janni Hansen - @mitkammer 

 

Glædelig jul.

Wauw var det første jeg tænkte da jeg så indholdet af pakken her. Den ramme die er simpelthen så smuk - og det samme gælder designarkene - man tør jo næsten ikke klippe i dem! Og spørger I mig, så er den medfølgende pailletpakke så lækker - så jeg har kastet mig ud i hele to shakerkort med den.

Vi skal i dag se hvad jeg har fået af ideer med pakken - og det blev til hele 5 kort og et tag.

 

 

 

Mit første kort er et fint shakerkort med den smukke smukke ramme die. Jeg har lavet en blonde baggrund i Smagen af pistacie - tern. Derpå har jeg bygget min shaker af Smagen af pistacie - splat, samt råhvid vellum. Pailletterne er selvfølgelig dem fra pakken.

Shakeren er pyntet med den smukke ramme, som er udstanset en gang i creme perlemor, og en gang i grønt designark fra pakken. Den grønne bagerst er drejet en halv omgang. Den fine blomst er udstanset i lavendel arket fra pakken, samt lilla vellum, og blomster midten i creme perlemor. Til sidst har jeg i creme perlemor og lavendel udstanset Stort tillykke teksten.

 

 

Her har jeg lavet et sæt med kort og tag - holdt i meget enkelt stil og en masse hvid.

Ramme dien er udstanset i grønt og klippet skråt igennem, så jeg fik to dele. Den ene del er brugt på tagget og den anden på kortet - begge er pyntet med en masse små lavendel farvede blomster. Under ramme udstansningen har jeg sværtet let med Distress Oxide bundled sage. 

Jeg har tilføjet en Smagen af lavendel - diagonale striber ramme på kortet. den er sat lidt forskudt, så den kun ses i den side modsat ramme udstansningen. På tagget har jeg brugt arket som hulforstærker i toppen.

 

 

Ja, jeg skrev jo man næsten ikke turde klippe i de lækre designark - men det har jo gjort alligevel. Her har jeg brugt det med de lavendel farvede sommerfugle til min baggrund, og lavendel til teksten, sat på en lilla vellum skygge. Teksten er sat på et stykke creme perlemor, som jeg synes går rigtig godt med farverne i pakken. 

Omkring perlemoren har jeg sat stykker af den udstansede ramme i to forskellige grønne - det giver et meget godt spil. Til sidst har jeg pyntet lidt med grønne enamel dots.

 

 

Og så gik jeg en helt andet vej. Jeg måtte simpelthen prøve at lege med lidt Distress Oxides på den ramme - og jeg er VILD med resultatet! (og jeg skal så meget lave flere i samme stil en anden dag)

Jeg har på et stykke 300gr akvarel leget med farverne mowed lawn, twisted citron, peacock feathers, salved patina, salty ocean, tumbled glass, dusty concord, og sidst men ikke mindst shaded lilac. Da sværten var tør stansede jeg det ud - gør du det imens sværten er for våd, smitter det af på både die og stansemaskine - og papiret kan gå fra hinanden.

I midten af kortet har jeg sat Happy udstansningen fra Happy Halloween, og omkring den har jeg masket teksten You make me som er fra Agern let's get nuts stemplet.

 

 

Ja, vi kommer ikke udenom et julekort også - og dette blev til en shaker version. 

Jeg har udstanset rammen i to lag Smagen af eukalyptus - rug, og pyntet den med en masse røde blomster. Blomsten er der også et par stykker af indeni shakeren - sammen med pailletblandingen, og røde hjerter taget fra Elsk mig blandingen. Bunden i shakeren er af Smagen af hindbær - splat, og det samme en skyggen på God jul teksten.

Denne shaker er lavet med acetate og har fået en rammen af grøn mosgummi, så der er lidt afstand imellem lagene. 

 

Jeg håber I har fået lidt inspiration til kort, med dagens diespakke.

I ønskes en rigtig glædelig jul. 

Kreahilsner

Janni

 

 

Det var hvad vi havde af inspiration med diespakken for i dag her på bloggen. 

Pakkens dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Papiret kan fra i dag kl. 12.00 købes i shoppen. Vi har et begrænset antal, så de er i salg så længe lager haves. 

Husk at følge med alle ugens dage hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.

Glædelig jul, og glædelig 4. søndag i advent. 

 

Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 300 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.