I dag finder vi Tanja her på adventsbloggen, og hun tryller med 2. adventspakke og sin skønne Watercolor brush farvelægning af stempelpakken.
Rigtig god fornøjelse.
Inspiration fra Tanja Lykkehøj - @happyhilldk
2. adventspakke i stempelklubben er det skønnest stempelsæt med solsikker. Der er ikke en gladere blomst end solsikken, og når det er mørk og kold vinter, så er det livsbekræftende at farvelægge de smukke blomster i sommerens solskinsfarver.
Kortet er et kvadratisk med acetate-forside, hvorpå jeg har bygget et plankeværk i 300g akvarelpapir, der har fået en gang prægning med den ny baggrundsdie, der giver træstruktur. Plankeværket er ”bare” strimler i samme tykkelse, der er klippet spidse i toppen af de vertikale strimler.
Adventspakken indeholder også lækkert designpapir, som selvfølgelig også skal i brug. På det øverste stykke af forsiden dækkes med det fine blomsterpapir på hvid baggrund. Papiret har fået blondekant ved hjælp af en blonderammedie og er skåret til, så det passer til topstykket. Stykket sættes på inden plankeværket monteres.
Jeg stemplede med tekststemplet ”Tillykke med din dag” på det medfølgende grønne designpapir. Stemplet passer til banner-die og der skæres 3 lag, som limes sammen for at skabe lidt højdedimension og teksten limes på designpapiret.
Blomster og blade er stemplet på akvarelpapir med Versafine Clair i sort og farvelagt med watercolor brushes.
Der er farvelagt med :
Blomstens center: Gyldenbrun 1 og gyldenbrun2
Blomstens kronblade: Gul 1, gyldenbrun 3 og gyldenbrun 2
Blade og stængel: Olivengrøn 2 og Gyldenbrun 2.
De færdige blomster blev klippet ud og monteret på forsiden af kortet – flot op ad plankeværket og teksten ”Hvor du stråler” blev skåret i bronzefarvet perlemorspapir og sat nederst på kortet med en fin skygge i hvid vellum.
Igennem acetaten kan man ane en ”græsplæne” som er to lag designpapir inde i kortet.
Alt i alt et dejligt og sommerligt kort.
//Tanja
Det var hvad vi havde af inspiration med stempelpakken for i dag her på bloggen.
Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg.
Husk også at følge med alle andre dage hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.
Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 300 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.