I dag er turen kommet til Anja, som selvfølgelig også har lavet en masse fantastiske kort til os, med 2. advents stempelpakke.
Rigtig god fornøjelse.
Inspiration fra Anja B
Anjas første kort er dette herlige side-step kort fyldt med skønne solsikker fra de medfølgende designark.
Kortet er bygget op med rektangel dies og slimline dies. Midt på kortet har Anja udstanset en cirkel dies med blonder, og derpå lavet en blomsterkrans af solsikker udklippet fra designarkene.
Læg mærke til de små sommerfugle der er udklippet og sat på, det giver en fin 3d effekt. For at holde sommerfuglenes vinger oppe, har Anja sat små clear enamel dots under dem.
Til farvelægning af banner er der brugt Copic Y11, og G21.
Et skønt solsikkekort, med et lille hjerte shaker vindue, fyldt med pailletter fra pakken. Omkring shakeren har Anja præget med den mindste tillykke cirkel die, fin lille detalje. Kortet er lavet med udstansninger fra rektangel og mini slimline dies.
Solsikken er stemplet med no-line sværte og farvelagt så den har et brunligt omrids. Til farvelægning har Anja brugt vores Watercolor brushes.
Her har Anja lavet et andet format af side-step kort, fyldt med pakkens skønne solsikker. Udover designpapir fra pakken, har Anja også brugt lidt kobber perlemor. Rundt omkring solsikkerne er der pyntet let med pailletter, samt den fine banner.
Solsikkerne er her farvelagt med E77, E57, E47, E37, E35, E29, YR31, YR23, Y11, Y02, G21, YG91 og YG63.
Sidste kort med stempelpakken for i dag, er dette skønne A6 kort. Her har Anja plantet den store solsikke i vores urtepotte die, foran en baggrund af flere solsikker. Forsiden er halveret, så man får et kig ind i kort og ser det fine designpapir.
Når kortet åbnes kommer et stort blonde hjerte til syne, som kan bruges som skrivefelt. Anja har igen pyntet med flere solsikker og fin detalje med at bruge den lille solsikke til at skjule bagsiden af banneren i venstre hjørne.
Anja har farvelagt solsikkerne med vores Watercolor brushes på akvarel papir.
Det var hvad vi havde af inspiration med stempelpakken for i dag her på bloggen.
Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg.
Husk også at følge med alle andre dage hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.
Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 300 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.