Advent 1 - Afsløringen diespakken

Så kom dagen endelig, dagen hvor vi kan åbne for vores allerførste adventspakke i Three Scoops dies adventskalender 2023. Vi har glædet os ubeskriveligt meget til at kunne afsløre indholdet af pakken for jer!

Vi viser indholdet af pakken her, men også live kl. 10:00, i vores Gold Club på Facebook, hvor Janni afslører indholdet for jer.

 

Lad os afsløre indholdet af adventspakke 1 - diespakken:

Pakken er fyldt med lækre dies - en stor baggrunds die i A6 str. med masser af fine små sløjfer og prikker. En stor fed sløjfe, en sød ballon i bedste Mickey Mouse stil, en lille sløjfe, samt en Hurra tekst die med skygge.

Pakken indeholder også assorterede A4 designark i røde, lyserød, guld, sorte og hvide farver, samt en pakke sorte enamel dots.

Dies er illustreret i samarbejde med Nadja Kaagh.

 

I dag er også dagen hvor vi præsenterer Jannis fine kort lavet med pakken, så lad os se hvad hun har fundet på til os:

 

Inspiration fra Janni Hansen - @mitkammer 

 

Så blev det 1. advent, og tid til at afsløre hvad jeg har fundet på med det lækre indhold af vores første dies adventspakke. Jeg har glædet mig helt vildt til at vise hvad jeg har fundet, så lad os da endelig hoppe ud i det.

 

 

Jeg kastede mig over sløjfen med det samme - og den skulle selvfølgelig være rød med hvide prikker, er den ikke bare fed! Der blev udstanset 4 stykker som jeg har sat på en hvid baggrund. Derefter udstansede jeg 4 små røde sløjfer, som jeg sammen med sorte dots pyntede med omkring de store sløjfer.

Til sidst har jeg brugt tekst dies - og det endte i dette meget enkle, men skønne  kort. 

 

Mit 2. og faktisk også 3. kort er lavet med de søde Mickey balloner. Kortet er tænkte som enten fødselsdagskort, eller måske et baby kort.

Jeg har brugt Tillykke tekst på linje og udstanset i smagen af blåbær gradient - en i den lyse ende og en i den mørke, samt guld perlemor. Alle 3 stykker er skåret til så de er ca. 3cm høje i stykket under teksten, og har samme bredde som min baggrund. De er derefter sat ind over hinanden med tape.

Ballonerne er udstanset i den sorte perlemor, og pyntet med blå sløjfer.

 

Her er kortet bygget op på helt samme måde, dog her i lyserøde og røde toner fra smagen af jordbærguf gradient, samt smagen af hindbær gradient. Og kortet her kan også sagtens bruges til både fødselsdag og baby. 

 

 Et sødt lille sæt

 

Og så var det at jeg fik en ny skør ide - vi skal da selvfølgelig have nogle Mickey slikkepinde - se dem lige engang - de er da ikke til at stå for vel?!

Sammen med dem, den lækre sløjfe baggrund, perlemors karameller og Hurra for dig udstansningen har jeg fået lavet et rigtig fint fødselsdagskort - eller til en hvilken som helst anden anledning, hvis du og spørger mig.

 

Til de lækre slikkepinde har jeg selvfølgelig brugt slikkepind die (selve slikkepindens base, samt toppen og sprinkles). Det hele er udstanset i vores forskellige perlemors karton. 

 

Det var alt for mig med diespakken i dag, og jeg håber du blev inspireret.

Kreative hilsner

Janni

 

 

Det var hvad vi havde af inspiration med diespakken for i dag her på bloggen. 

Pakkens dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Papiret kan fra i dag kl. 12.00 købes i shoppen. Vi har et stærkt begrænset antal, så de er i salg så længe lager haves. 

Husk at følge med alle ugens dage hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.

Albummet vil komme op i løbet af eftermiddagen søndag. 

Glædelig 1. søndag i advent. 

 

 

 

Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 300 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om meget snart!