Kalenderlåge 23

Glædelig 23. december

Vi åbner låge nummer 23 i Three Scoops Julekalender. 

Hver dag i december kan I tikke ind på vores julekalender-blog og få inspiration og vejledning til dagens kalenderlåge - både i video og fotos. Vi glæder os til at inspirere jer med indholdet af julekalenderen. 


Kalenderlåge 23 indeholder 4 forskellige pile med forskellige former. Bestem selv din retning med pilene ;) Vi glæder os til at se hvad I finder på. Her nedenfor kan i se Jannis ideer. 

 

INSPIRATION 1 - gavemærket

Et ægte lille kærligheds gavemærke. Her er den lige pil klippet over og ført igennem et lille hjerte. Hullerne i hjertet er skåret med en lille kniv. Derudover er teksten fra låge 21 kommet med, og en lille sløjfe fra låge 19.

 

INSPIRATION 2 - det kvadratiske kort: 10x10

Her er udstanset en masse pile i forskellige af vores designark. De er placeret omkring Du gør mig rundtosset teksten. Et kort der også kan bruges som en lille kærlighedserklæring.

 

INSPIRATION 3 - A6 kortet 

Vi bliver i kærlighedens tegn på dagens sidste kort også. Her er pilene brugt sammen med jeg elsker dig stemplet, samt hjertet fra låge 1.

 

KONKURRENCE
Husk, at du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 300 kr., ved at vise os din inspiration med kalenderlågerne. Konkurrencen slutter den 9 januar 2026 kl. 23.59. Du kan læse mere om konkurrencen på vores facebookside HER.

-

Har du fortrudt, at du ikke købte årets julekalender, så kan du stadig lige nå det.