Kalenderlåge 22

Glædelig 22. december

Vi åbner låge nummer 22 i Three Scoops Julekalender. 

Hver dag i december kan I tikke ind på vores julekalender-blog og få inspiration og vejledning til dagens kalenderlåge - både i video og fotos. Vi glæder os til at inspirere jer med indholdet af julekalenderen. 


Kalenderlåge 22 indeholder to mini stempler af disse skønne vafler. Her med ansigt så de bliver noget så søde og nuttede. Da vi i 2024 udkom med en hel serie af mini-gaver i madtema, var disse vafler oprindeligt med. Men vi valgte i stedet at udtage dem til vores julekalender, så det er kun jer med julekalender 2025, der får vores unikke mini vafler. Brug dem f.eks. med stempelteksten fra gårsdagens låge - 'du er det sødeste jeg ved' - som passer helt perfekt hertil. 

INSPIRATION 1 - gavemærket

De søde vafler er her brugt på dagens gavemærke, sammen med låge 16. Baggrunden er lavet med smagen af lavendel, som er sværtet let med shaded lilac igennem vores himmel af skyer stencil.

 

INSPIRATION 2 - det kvadratiske kort: 10x10

Du er det sødeste jeg ved siger de små nuttede vafler. Tekst og vafler er samlet på en meget enkel baggrund med et hjerte med blonde.

 

INSPIRATION 3 - A6 kortet 

Her er vaflerne stemplet på hele baggrunden og farvelagt. Derefter er Du er sød teksten sat på en vellum skygge, så man kan se mest muligt af baggrunden.

 

KONKURRENCE
Husk, at du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 300 kr., ved at vise os din inspiration med kalenderlågerne. Konkurrencen slutter den 9 januar 2026 kl. 23.59. Du kan læse mere om konkurrencen på vores facebookside HER.

-

Har du fortrudt, at du ikke købte årets julekalender, så kan du stadig lige nå det.