Så blev det 2. søndag i advent og vi er klar til at åbne pakke nummer 2 i Three Scoops adventskalender.
Her i dagens blog kan i se Camilla præsentere pakken (Video) og efterfølgende får I præsentation af pakken i billeder. Derefter viser vi Jannis helt fantastiske inspiration med pakkens indhold og ligeledes kan der logges ind i medlemsuniverset og få videoguides til farvelægning med pakken.
INDHOLDET AF PAKKEN :

Stempel adventspakke nummer 2 indeholder følgende:
- Stempelsæt med den sødeste snegl samt post stempler
- Et stor die-sæt formet som en kvadratisk frimærke - hertil inner die, så frimærket kan laves til en ramme.
- Smukke blandende designark i grafiske mønstre og smukke illustrationer med blomster og kuverter.
VIDEOER FOR MEDLEMMER

Til stempel pakken kan alle medlemmer nu logge ind i vores medlemsunivers og se Jannis videoguides med farvelægning af stempelsættet med både Copic og Watercolor brushes. Her hun farvelagt i smukke nuancer som passer til pakkens designark.
For at se Jannis videoer skal du som medlem logge ind i medlemsuniverset her.
Lad os se nærmere på Jannis lækre inspiration:

Inspiration fra Janni Hansen - @mitkammer
Det er da den mest nuttede snegl ever! Og svøbt i fine pasteller, er den jo slet ikke til at stå for.
INSPIRATION 1 med stempel adventspakke 2


Første kort er lavet i firkantet format, med det skønne store frimærke og snegl i midten. Bag frimærket har jeg sat en blomsterbort af det alt for lækre designark. Ud over teksten fra pakken, har jeg brugt 'Stort tillykke die' også.
INSPIRATION 2 med stempel adventspakke 2


Et fint A6 fødselsdagskort blev det også til - og her har jeg tilføjet et lille gave på ryggen af sneglen - ingen fødselsdag uden gaver, vel! Gaven er lånt fra Julemotiver stempelsættet.
Deruover har jeg brugt 'Tillykke med din' samt 'Fødselsdag' dies.
INSPIRATION 3 med stempel adventspakke 2


Her har jeg udstanset 4 store frimærker og sat det fine blomsterpapir i midten af dem. Derefter har jeg sat dem sammen, som et stort frimærkeark, og klippet til, så det passede med mit A6 kort.
Kortet er derefter kun pyntet med 'Du er sød' tekst og den nuttede snegl.
INSPIRATION 4 med stempel adventspakke 2


Sidste kort for denne gang er lavet så det passede med frimærket. Jeg har udstanset det dobbelt og sat det sammen med foamtape - så det blev forhøjet omkring motivet.
Farvelægningen er denne gang lavet på en hel baggrund, så jeg kunne tegne lidt græs og blå himmel omkring sneglen.
Krea-hilsner
Janni
-
Vi håber I blev inspireret af Jannis kort med stempel-pakken. Husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen.
I morgen mandag skal vi se nærmere på Meretes inspiration med pakkens indhold.
Glædelig 2. søndag i advent.
PROGRAM FOR STEMPEL ADVENSTPAKKE 2:
Søndag: nye videoer i medlemsuniverset + Inspiration fra Janni på bloggen
Mandag: Inspiration fra Merete på bloggen
Tirsdage: Inspiration fra Tanja på Bloggen + FB LIVE KL: 19.30
Onsdag: Inspiration fra Vibe på bloggen
Torsdag: Inspiration fra Anja på bloggen
Fredag: Inspiration med mix fra tidligere pakker på bloggen
Lørdag: Inspiration med mix af stempelpakken og die pakken på bloggen

Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 300 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)
SÅDAN DELTAGER DU:
Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Adventspakke 2.Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).
Du kan deltage så mange gange du vil.
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tsadvent25 #threescoopsdk.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.
Del dit bidrag i albummet 'advent 2025' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.
Konkurrencen slutter torsdag den 29. januar 2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 300 kr.
Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)
