Advent 2-dies - Afsløring og inspiration med Janni

Så blev det 2. søndag i advent og vi er klar til at åbne pakke nummer 2 i Three Scoops adventskalender. 

Her i dagens blog kan I se Camilla præsentere pakken (video) og efterfølgende får I præsentation af pakken i billeder. Derefter viser vi Jannis skønne inspiration med pakkens indhold. Logger I ind i vores medlemsuniverset, vil I finde videoguides til udstansning, samt tips til hvordan I kan bruge pakkens indhold. 

 

 

INDHOLDET AF PAKKEN :


Die adventspakke nummer 2 indeholder følgende:

  • Kuvert die til at udstanse og samle en kuvert (passende til et 10x10 kort)
  • Smukke blomster dies i forskellige slags og størrelser
  • Tekst die med ordet: 'Post' samt forseglings die til kuverten.
  • Smukke blandende designark i diagonale striber, gradient samt illustrationer med blomster og kuverter. 

 

VIDEOER FOR MEDLEMMER

Til die pakken kan alle medlemmer nu logge ind i vores medlemsunivers og se Jannis videoguide med 5 nyttige tips til die-pakken. Login og bliv inspireret. 


Lad os se nærmere på Jannis lækre inspiration: 

 

Inspiration fra Janni Hansen - @mitkammer 

Jeg kan slet ikke få nok af denne pakke, den kuvert er helt fantastisk - for ikke at nævne alle de fine blomster! Ideerne stod i kø - og jeg har flere jeg ikke har nået at lave endnu. Denne pakke skal jeg bestemt lege meget mere med.

 

INSPIRATION 1 med die adventspakke 2

Mit første kort er lavet i A6 format, så det passer til at kuverten kan sættes på åben. Jeg har udstanset et VÆLD af de fine blomster og sat dem ind i kuverten. Til sidst satte jeg 'Post' teksten ind blandt blomsterne, og 'Bare fordi' nede på selve kuverten.

 

INSPIRATION 2 med die adventspakke 2

Her har jeg valgt at have den fine kuvert lukket - så den kunne få voksseglet på. 'Post' teksten er igen i brug, og jeg har tilføjet teksten 'Til dig fra mig', som er fra Kæmpe stort tillykke stemplet. Rundt omkring kuverten har jeg pyntet med de fine blomster.

 

INSPIRATION 3 med die adventspakke 2

Jeg nænnede næsten ikke at klippe i det smukke designark, men det måtte jo i brug (jeg ved I forstår mig).

Præcis hvordan kortet her er lavet, kan I se i videoen med pakken, som findes i vores medlemsunivers.

 

Jeg lavede også to små 10x10 kort med det fine designark, og tilføjede 'Stort tillykke'. Smukt og enkelt.

 

INSPIRATION 4 med die adventspakke 2

Fik jeg nævnt jeg er vild med den kuvert?! Den kan jo både bruges som pynt, og som en rigtig kuvert - og så kan den tilmed pyntes.

Jeg har lavet en fin lille banderole til den, og I kan i videoen se præcis hvordan jeg har lavet den.

Her har jeg valgt at pynte den med et blonde hjerte, hvide blomster og 'post'.

 

Igen lavede jeg et lille 10x10 kort med designarket, som kan være inden i kuverten.

 

Har du lyst til at se flere ideer fra mig med pakken her, så se med i guldklubben fredag den 12. december kl. 19:30.

Krea-hilsner
Janni

-

Vi håber I blev inspireret af Jannis kort med die pakken. Husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen.


I morgen mandag skal vi se nærmere på Meretes inspiration med pakkens indhold. 

Glædelig 2. søndag i advent. 

PROGRAM FOR DIE ADVENSTPAKKE 2:

Søndag: nye videoer i medlemsuniverset + Inspiration fra Janni på bloggen
Mandag: Inspiration fra Merete på bloggen
Tirsdage: Inspiration fra Tanja på Bloggen + FB LIVE KL: 19.30
Onsdag: Inspiration fra Vibe på bloggen
Torsdag: Inspiration fra Anja på bloggen
Fredag: Inspiration med mix fra tidligere pakker på bloggen
Lørdag: Inspiration med mix af stempelpakken og die pakken på bloggen 

 

Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 300 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne når de er afsløret)


SÅDAN DELTAGER DU:

Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Adventspakke 2. 
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder). 

Du kan deltage så mange gange du vil.


Instagram:
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tsadvent25 #threescoopsdk. 
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.

Facebook:  
Del dit bidrag i albummet 'advent 2025' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.

Frist:
Konkurrencen slutter torsdag den 29. januar 2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 300 kr. 

Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)