
Inspiration fra Tanja Lykkehøj - @happyhilldk
Lækker blomsterpakke som jeg har lavet to projekter med til jer.
INSPIRATION 7 med stempel adventspakke 4


Første projekt er et shakerkort uden farvelægning. Jeg startede med at udstanse næststørste kvadratiske die i akvarelpapir og på dette stemplede jeg en masse af den søde kolibri fra stempelsættet med Versafine Clair i farverne Golden Meadow, Glamorous og Verdant.
I midten af baggrundspapiret udstansede jeg et shakervindue med en hjertedie. Over hjertet stemplede jeg teksten ”Du er min” fra stempelsættet.
Vinduet laves med acetate og på bagsiden langs kanten på hjertet sættes den smalle foamtape. Jeg har skåret et stykke grønt designpapir med skæremaskinen sådan at det er 3 mm større på hver side end baggrundspapiret. Her fyldes med de grønne pailletter fra pakken i en bunke og baggrundspapiret med fugle sættes på. Og så skæres ellers en rød baggrund og en grøn-ternet, sådan at vi får lidt farvespil.
Sidst udstansede jeg teksten ”kærlighed” i hvidt karton med skygge i lyserødt designpapir fra pakken. Denne satte jeg i bunden af kortet.
INSPIRATION 8 med stempel adventspakke 4


Til projekt nr. to har jeg farvelagt med Watercolor brushes. Jeg har stemplet blomsten fra stempelsættet på akvarelpapir med Versafine Clair Nocturne. Blomsten er farvelagt med Rød 1, 2 og 3 og blended med den farveløse blender. Til bladene er der brugt Grøn 1, 2 og 3. Stilken er farvelagt med støvetbrun 2 og 3 og støvdragerne er farvelagt med Gul 1 og 3. Da det er tørt har jeg brugt Rød 1 til at lave lidt streger fra blomstens centrum og ud ad bladene. Der er også lavet søde prikker med en Copic Acrea i guld. Blomsten er klippet ud.
Største blonde rektangel udstanset i det grønne gradient-papir. Største rektangel udstanset i det blomstrede papir. Hjerte-die med blondekant i gult splat-papir og mindre hjerte-die i hvid akvarel. Sidst standsede jeg teksten ”Blomst til dig” ud i grønt papir med plat og satte det i centrum af hjertet.
Det var inspirationen fra mig på sidste advent. Håber vi ses til mere inspiration i guldklubben live.
Tanja
-
Vi håber I blev inspireret af Tanjas kort med stempel-pakken. Husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen.
I morgen tirsdag skal vi se nærmere på Vibes inspiration med pakkens indhold.
PROGRAM FOR STEMPEL ADVENSTPAKKE 4:
Søndag: nye videoer i medlemsuniverset + Inspiration fra Janni på bloggen
Mandag: Inspiration fra Merete på bloggen
Tirsdage: Inspiration fra Tanja på bloggen + FB LIVE KL: 19.30
Onsdag: Inspiration fra Vibe på bloggen
Torsdag: Inspiration fra Anja på bloggen
Fredag: Inspiration med mix fra tidligere pakker på bloggen
Lørdag: Inspiration med mix af stempelpakken og die pakken på bloggen

Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 300 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)
SÅDAN DELTAGER DU:
Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Adventspakke 4.
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).
Du kan deltage så mange gange du vil.
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tsadvent25 #threescoopsdk.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.
Del dit bidrag i albummet 'advent 2025' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.
Konkurrencen slutter torsdag den 29. januar 2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 300 kr.
Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)
