
Inspiration fra Tanja Lykkehøj - @happyhilldk
En så sød flamingo er centrum for pakken – det er der kommet to søde projekter ud af.
INSPIRATION 8 med die adventspakke 4


Første projekt er et slimlinekort. Jeg har udstanset delene til to flamingoer i det lyseste lyserøde papir og en enkelt i noget mørkere lyserød, sådan at den ene står ud fra de to andre.
Det smukke blomsterpapir blev udstanset med største slimline die og med skæremaskinen skar jeg en sort rektangel 2-3 mm større, sådan at der kommer en tynd sort kant rund om blomsterpapiret. I det gule designpapir udstansede jeg den største slimline med blonde sådan at der yderst kommer en sød gul tittekant på kortet.
Flamingoerne sættes med den mørkeste i midten og teksten ”Du er skøn” stanses ud i sort karton og sættes hen over den midterste flamingo.
INSPIRATION 9 med die adventspakke 4


Projekt nr. to er egentlig meget enkelt, for jeg er vild med det lækre baggrundspapir med sandstrand og palmer, så det skal naturligvis i brug. Det giver jo mulighed for et nemt, hurtigt kort.
Jeg valgte en sandstrand med palmer og udstansede med det største rektangel die. Flamingoen blev mørk lyserød med lysere vinger og teksten ”Du er skøn” er skåret i design papir ”smagen af himmel gradient”. Jeg udstansede en taleboble i hvid akvarel til teksten.
Bagerste ramme blev skåret med største blonde rektangel af det vildt smukke skotskternede papir fra pakken.
Og vupti – et færdigt kort!
Det var alt for nu – glædelig jul herfra.
Tanja
-
Vi håber I blev inspireret af Tanjas kort med die-pakken. Husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen.
I morgen tirsdag skal vi se nærmere på Vibes inspiration med pakkens indhold.
PROGRAM FOR DIE ADVENSTPAKKE 4:
Søndag: nye videoer i medlemsuniverset + Inspiration fra Janni på bloggen
Mandag: Inspiration fra Merete på bloggen
Tirsdage: Inspiration fra Tanja på bloggen
Onsdag: Inspiration fra Vibe på bloggen
Torsdag: Inspiration fra Anja på bloggen
Fredag: Inspiration med mix fra tidligere pakker på bloggen + FB LIVE KL: 19.30
Lørdag: Inspiration med mix af stempelpakken og die pakken på bloggen

Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 300 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)
SÅDAN DELTAGER DU:
Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Adventspakke 4.
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).
Du kan deltage så mange gange du vil.
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tsadvent25 #threescoopsdk.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.
Del dit bidrag i albummet 'advent 2025' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.
Konkurrencen slutter torsdag den 29. januar 2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 300 kr.
Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)
