Mums, de her nye stempler fra juni-udgivelsen er lige til at blive helt snack sulten af – yummi.
I dagens blogindlæg skal vi se nærmere på et kort, som jeg har designet med burger-stempelsættet.
Jeg har her farvelagt med copics. Jeg startede med at stemple burgeren, som jeg derefter maskede. Så stemplede jeg pomfritter og sodavanden, som jeg gerne vil have i baggrunden. Som det sidste stemplede jeg ansigter på og teksten som jeg tegnede en taleboble til. Taleboblen er tegnet op med en copic multiliner så jeg uden problemer kunne farvelægge med copics henover.
Jeg startede med at farvelægge figurerne. Jeg har desværre ikke fået skrevet op, præcis hvilke farver jeg har brugt til hvad, men jeg har nedenfor listet alle de farver op, som jeg har brugt på kortet. Baggrunden har jeg beholdt i lyse farver, for at den ikke overtager fokus. Jeg valgte også at genbruge farver fra figurerne til striberne bagved, da det giver et ensartet udtryk, som jeg godt kan lide. Da jeg havde farvelagt, farvede jeg sesamfrøene med en hvid gel pen og så fik de også lige lidt hvide prikker på kinderne. Som den bagerste baggrund er brugt en et rødternet designark fra Three Scoops.
God og yummi lørdag til jer
Vibe
-
Materialer:
Copic farver - find copic ciao her og find Copic Sketch her
- 0, N1, N3
- Y00, Y02, Y08, Y17
- YR04
- R20, R24, R29
- E35, E47, E49, E53, E55, E57
- BG45, BG49
- YG07
- G05,G17
Papir: Smagen af jordbærsorbet – dug - find det her
Hvid gel pen - find den her
Rektangel die - find den her