

I går løftede Janni sløret for lækkerierne i surprise-pakke 23, og sikke en LÆKKER pakke.
Er man ikke sådan rigtig klar til den danske sommer, så bliver man det i hvert fald med denne pakke.
Jeg har lavet fire kort, som jeg håber kan inspirere jer til at komme i gang med pakken.
Inspirationskort 6
Sand kærlighed
Det første kort er et side step card. Vejledningen til kortbasen ligger allerede her på bloggen, hvis man søger på mit navn.
På kortet har jeg brugt stort set alle stemplerne fra pakken.
Fordelen med sådan et kort er, at man har mulighed for at bygge kortet op i forskellige niveauer, så man kan bruge flere stempler, eller dies på en gang.
Jeg har brugt designpapir fra pakken til klitter, som er udstanset med bakke dies. Marehalm er standset ud med græs dies - det er godt nok lidt kort, men ideen er god nok.
Det lille fly og solen er fra stempelsættet ‘du er bjergtagende’.
Inspirationskort 7
Må du få en afslappende dag.
Kortet er lavet i A6 størrelse med rektangel dies med og uden blonde.
På kortet har jeg brugt parasol og liggestol fra surprise-pakken. Den ene stol har jeg spejlvendt inden det hele er farvelagt.
Inspirationskort 8
Tak fordi du er min ven.
Kortet er lavet i A6 størrelse med rektangel dies med og uden blonde.
Baggrunden er designpapir, som er delt på midten. Mellem de to lag papir har jeg placeret et stykke vellum, som er revet i kanten.
I vandkanten har jeg lavet lidt skum med lava paste.
Skaller og søstjernen er farvelagt med copic, og derefter klippet ud.
Teksten ‘tak fordi du er min ven’ er fra sættet ven/veninde.
Inspirationskort 9
Tillykke
Mit sidste og fjerde kort er igen lavet i A6. Her har jeg brugt alle tre slags rektangel dies - rektangel med og uden blonde, samt afrundet rektangel die.
Jeg har brugt designpapiret fra surprise-pakken med de smukke skaller i den rosa nuance.
Med min afrundet rektangel die har jeg udstanset et stykke alkohol papir, som jeg har stemplet en søstjerne og en strandskal. Jeg har farvelagt begge dele med copic.
I midten af kortet har jeg valgt at placere ‘tillykke’, samt lidt enamel dots, som var med i pakken.
Det var alt jeg havde af inspiration til jer i dag.
Tak fordi I kiggede med
Skønherlige hilsner
Merete
Det var hvad vi havde af inspiration med stempel surprise-pakke 23, for i dag her på bloggen. Men husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration. Du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club gruppe, på Facebook.
Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.