SURPRISE-PAKKE 19 // Vibes forårsfornemmelser

I dag er surprise-pakke 19 stafetten givet videre til Vibe. 

Vibe har lavet 3 skønne inspirationskort med pakken. Vi kommer både i påske-, forårs- og julehumør med Vibe kort.

 

 
Inspiration fra Vibe Nielsen - @handmadekindnessdk

 

Hej med jer 

I dag er det min tur til at dele inspiration med surprise-pakken – og hvor er den dog fyldt med dejlig forårsstemning.

 

Søde mariehøner

Mit første kort er med de små mariehøns. Jeg må indrømme jeg havde Mariehønen Evigglad siddende godt og grundigt fast mens jeg lavede kortet, haha.

 

Jeg har farvelagt mariehønsene og kransen med Copic. Kransen har jeg efterfølgende klippet ud, også inden i, så er der er hul igennem.

 

På selve kortbasen har jeg lavet et tilsvarende hul med en cirkel die der passede i omkredsen, så jeg på indersiden af kortet kunne stemple ”Du gør mig evigglad”, mens man stadig kan læse det udefra når kortet er lukket. Et sødt lille kort til en man har kær.

 

 

Alverdens godter

Mit næste kort er et rigtigt forårskort med en kurv fyldt med alverdens godter og de to små kyllinger foran.

Hullet ved kurvens hank har jeg igen klippet ud med en saks. Det giver det lige et ekstra pift at det er klippet ud synes jeg.

 

Kurv og kyllinger har jeg samlet på det lyserøde ternede papir, der er skåret med en cirkeldie. For at få en hvid kant har jeg skåret en større cirkel ud i hvid karton og lagt bag. Igen har jeg farvelagt med Copic. 

 

Som baggrund har jeg brugt det fine fine designpapir med æg og som stribe i midten har jeg taget en af de mindre rektangel dies og skåret en blå firkant. Den har jeg delt i to, så der var en del til toppen og bunden. 

Til sidst har jeg skåret tillykke ud af guldkarton og sat på tværs af kortet. Længden passer perfekt til bredden af den største rektangel die.

 

 

Skøn julekrans

Nu skal der jo ikke gå for meget forår i den, så jeg har da også lige lavet et julekort, selv om det nu er meget tidligt for mig. 

Jeg har igen farvelagt med Copic. Kransen har jeg denne gang holdt i nogle mørkere grønne nuancer, så den minder mere om gran, selv om bladene selvfølgelig slet ikke er i nærheden.

 

Så har jeg hængt lidt julekugler og kogler på, pyntet med en fin sløjfe og til sidst har jeg tilføjet et juleknus i guld.

 

Jeg håber I får en god kreativ dag 😊

//Vibe

 

Det var hvad vi havde af inspiration med stempelpakken for i dag her på bloggen. 

Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. 

Husk også at følge med alle andre dage hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe.

 

 

Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.