I dag forkæler Anne-Sofie os med 2 super søde små æsker til nogle af julens lækkerier. Æskerne kunne være en ide til små værtinde- eller kalendergaver.
Inspiration fra Anne-Sofie Hansen - @bymalamicraft
Halløjsa og velkommen til mit slik, yum yum indpaknings blogindlæg.
November, nedtælling til jul og ikke for tidligt at gå i gang hvis man har planlagt kreative kalenderpakker, værtinde eller “bare fordi” gaver.
Derfor kommer jeg i dag med et par ideer fyldt med yum yum, guf og glimmer.
Det første jeg vil vise jer er denne søde snebold æske
Vi starter med bogstaverne:
H er lavet med ’Ballonbogstaver’ og 'Ballonbogstaver dies' som er embosset med ’Hvid embossing pulver’. Alle O´erne er laver med de 2 mindste ’Cirkeldies’. Begge dele er skåret i 'Smagen af mint - splat'.
Og så til den aflange æske med marcipan snebolde:
Til den har jeg brugt det lækre ’Creme perlemors karton’. Det har en rigtig god tykkelse og holder æskens kanter faste og lige.
Man skal bruge 2 stk., af 28x12 cm. Alle sider bonefoldes ved 3 cm.
Med en saks klippes den ene kvadrat så siderne kan foldes, og æsken samles. Det er vigtigt den samles med den røde ’Ekstra sticky tape’ så kanterne ikke går fra hinanden.
Inden låget samles skal der laves hul/vindue hvis dette ønskes.
Her har jeg lavet en ramme af 2 stk. ’Slimline die’ og brugt ’Acetate’ til vinduesruden. Hvis man ønsker det, kan der laves huller i hver side af æsken så den er let at åbne. Her kan man bruge den mindste cirkeldie (halvdelen af cirklen)
Æskelåget samler jeg altid hen over bunden, ellers kan den være svær at åbne og lukke.
Så til selve bunden inde i æsken:
Dette måler 29x13 og her bonefoldes ½ cm i alle sider og klippes i enderne som æsken.
Inden bundes samles skal der laves huller til sneboldene og her ligger jeg H og O og laver et lille mærke med blyant så hullerne kommer til at være de rigtige steder, og til dem har jeg brugt den mindste cirkeldie.
Nu kan bunden samles og alle cirkelrammerne limes på. Alle “H” er sat på med ’3D puder’ så de bliver let hævet.
Til sidst har jeg givet det et drys af den skønne ’Juleblanding i pailletter' som jeg syntes matcher rigtig fint til lige det her projekt.
Vi slutter af med et lille hurtigt, men sødt og sjovt projekt med de små poser med skum julemænd.
De er blot puttet i en lille ’Cellofanpose’ og overdrysset med ’Christmas Candy paillet blandingen’.
Toppen er designark fra ’All you need is love’ designblokken, i samme længde som posen, bukket på midten og fået zigzag kant af dies fra ’Linje dies’ pakken. Til sidst har jeg stemplet reksten fra ’En hilsen fra julemanden’
Jeg håber ideen kan bruges, om end til alle mulige andre muligheder med en lille yum yum hilsen til den søde juletid.
Hilsner
Anne-Sofie