I dag har vi fundet endnu et lækkert julekort frem til jer, fra Anja. Denne gang med den søde snemand die, der står i det fineste snelandsskab.
Inspiration fra Anja B
Vi er faldet pladask for dette lækre snemandskort fra Anja - se bare hvor mange detaljer det indeholder.
Lad os starte med at se på Anjas baggrund. Her er der brugt bagsiden af vores Magnolia designark, sammen med smagen af mild lakrids. Ved hjælp fra vores stencils med grantræer og bjerge har Anja lavet en lækker baggrund. Der er brugt Distress Oxide hickory smoke til træerne, og Watercolor brush pink 4 til de fine snefnug.
Henover himlen og højhus skylinen, flyver julemanden med sin kane - dette er fra Ho ho ho stempelsættet.
Anja har lavet kortet som et front-step kort. Kortet er lavet i firkantet format, og der er brugt to kortbaser i samme størrelser. Kortbaserne er sat sammen, så der er 3 flader. Den forreste flade er foldet på midten, for at skabe selve front-step fornemmelsen.
Hver flade er pyntet fint med smagen af mild lakrids - splat, udstanset med firkant dies, og bakke dies. Det giver en fin sne-bakke effekt til kortet.
To af fronterne er pyntet med udstansede juletræer, også i smagen af mild lakrids - splat, og her har Anja brugt både for- og bagside af designarket.
Der er kommet endnu et lag med stencil grantræerne på det mellemste lag, bag snemanden.
Snemanden er klædt varmt på i pink udstyr - igen er der brugt magnolia designark. Samme ark er også brugt til God jul udstansningen. Hat, grene og kop er udstanset i sort og bronze perlemor.
Et virkelig fint julekort synes vi - og proppet med skønne detaljer.
Vi håber Anjas kort har inspireret jer til endnu et julekort.