Eventyret begynder her

Blogindlæg af Vibe Nielsen - @handmadekindnessdk

 

I dag er jeg på besøg her på bloggen med et kort med læse musen og den lille bogorm. Inspireret af Alice i Eventyrland kan ormen sagtens gøre det ud for en larve. Der mangler måske lidt en pibe, men den fik da en svamp at sidde på, som jeg tegnede i hånden.

Jeg synes, det er supersødt at lave små scener i tankebobler – hun kan jo læse om hvad som helst i sin lille bog, så det kan varieres i det uendelige. Den øvrige baggrund ville jeg gerne have rimelig simpel, så det blev til et stribet tapet med blomster og et ensfarvet bord.

 

Sætningen ”Eventyret begynder her” kan både bruges til bogmærke, men det kan også sagtens bruges i andre sammenhænge, for eksempel til studenten der skal ud og rejse, til en der har fået nyt job eller andre store begivenheder, der er starten på noget nyt.

 


God søndag.
Vibe 

 

-

Materialer:

  • Copic farver:
    • Mus: W5, W3, W1, W00 og R00
    • Bogorm og bord: BG13, BG32, BG11 og Y17 (til monoklen)
    • Mund og tunge: N7, R29 og R24
    • Tapet og slips: R85, R83 og R81
    • Græs: YG63 og YG61
    • Svampe: R29, R24 og R22, E41 og E0000
    • Himmel og fyld i små tankebobler: B0000
  • Sort copic multiliner 0.1
  • Hvid gel pen
  • Glossy accents (til brilleglas)
  • Memento sværte