Blogindlæg af Vibe Nielsen - @handmadekindnessdk
I dag har jeg fundet den hel store efterårspallette frem til et opmuntrende kort.
Jeg har farvelagt baggrunden med Distress Oxide inks på akvarel papir. Jeg har splattet lidt vand på og duppet det op efterfølgende med et stykke køkkenrullen – det er det der giver de lyse pletter på baggrunden.
Figurerne er farvelagt med copics og klippet ud i hånden. De hvide pletter på svampene tegnede jeg op med en hvid gel pen efterfølgende. Det er næsten umuligt at farvelægge dem uden at ramme de hvide små områder. Jeg har listet farverne nedenfor – både til copics og distress oxides.
”Smil” er heat embossed med hvidt embossing pulver direkte på baggrunden efter at den var helt tør. Distress Oxide kan godt være længe om at tørre, så det er en god ide lige at teste om baggrunden er tør ved at hælde en smule embossing pulver på først inden man stempler. Hænger det fast er baggrunden ikke tør endnu og embossing pulveret kan børstes af med en pensel. Min distress baggrund er kommet direkte på kortbasen, og så har jeg tilføjet to hvide striber karton i top og bund for at dæmpe udtrykket lidt.
MATERIALER:
Stempler:
Smil - find det her
Elge - find det her
Copics:
Elg pels: E59, E18, E37 og E35
Elg gevir: E37, E35 og E31
Rød kombination: RV69, R39, R35 og R32
Grøn kombination: G29, YG67, YG63 og G21
Orange kombination: YR09, YR68, YR04 og Y38
Svampe-stilk: E43 og E41
Distress Oxide ink:
Mustard seed
Spiced marmelade
Seedless preserves
Hvid gel pen
Hvidt embossing pulver