
Designteamet har endnu engang taget imod Camillas udfordring, med at lave et kort med mix af forskellige surprise-pakker. Denne gang skal de kombinere Dies surprise-pakke 5, med en tidligere dies surprise-pakke, eller adventskalender.
Vi kan med det samme røbe at valget faldt på den oplagte pakke, nemlig Dies surprise-pakke 2, for hele temaet - og hold op nogle lækre resultater der kom ud af det!
Skulle du som medlem, have lyst til at gøre designteamet kunsten efter, men ikke har lige den surprise-pakke - kan du være heldig at finde den i vores tilkøbs kategori.
Lad os så se hvad de har fundet på.

Inspirationskort 20
Anja har valgt at kombinere pakkerne, med de lækre is, tekst og enamel dots fra Dies surprise-pakke 2 - og sikke fine toner kortet er holdt i.
Fin detalje med at udstanse solbrillerne i flere lag, for at de ser kraftigere ud.

Inspirationskort 21
Sikke lækre Hawaii vibes der kommer fra Meretes kort her. Merete har valgt at lade den nye surprise-pakke skinne igennem og har blot tilføjet 'du er' fra Dies surprise-pakke 2.

Inspirationskort 22
Var det noget med en vandmelon is? Og det er selvfølgelig en cool en af slagsen! Vibe har brugt vandmelon og lidt tekst fra Dies surprise-pakke 2 til sit kort.
Vi er vilde med den cool melon med solbriller - og er det bare os, eller smiler den til os?

Inspiration fra Tanja Lykkehøj - @happyhilldk
Inspirationskort 23
Yummi siger vi også - et herligt sommerkort fra Tanja med tilføjelse af Dies surprise-pakke 2. Vi forstår så absolut hvorfor teamet har valgt lige præcis den pakke til kortene!
Fin detalje med at Tanja har 'taget en bid' af isen. I Dies surprise-pakke 2 findes der en lille die til præcis dette.

Inspiration fra Janni Hansen - @mitkammer
Inspirationskort 24
Janni har også lavet et fristende sommerkort med hjælp fra Dies surprise-pakke 2 - her er brugt tekster, vandmelon og ispind.
Janni har også fundet de små dråbe enamel dots frem og brugt dem til både vandmelonkerne og dråber på isen.
Vi håber designteamets inspirationskort med Dies surprise-pakke 5, kombineret med Dies surprise-pakke 2, har bragt nye ideer med sig.
Rigtig god og kreativ torsdag.
Det var hvad vi havde af inspiration med Dies surprise-pakke 5, for i dag her på bloggen. Men husk at følge med hele næste uge, hvor vi viser masser af inspiration her på inspirationsbloggen.
Du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Gold Club gruppe, på Facebook.
Pakkens dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg.
Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.