og der er ikke længe til.......
Janni gemmer sig bag dagens kalenderlåge - og hun har jo traditionens tro, en live hver den 24. i måneden hvor hun fejrer julen med at lave julekort eller tags. I dag er selvfølgelig ingen undtagelse, så har du lyst til lidt kreativ formiddagsjulehygge, skal du se med på vores Facebook side i dag kl. 10:00 hvor Janni vil være kreativ sammen med jer.
Det er også her der bliver trukket lod om dagens gavekort på kr. 50,- så husk at se med.
Måske der er andre som mig, der ikke altid (læs aldrig) er i god tid, og liiiige står og mangler den sidste gave i form af gavekort eller pengegave. Ja så synes jeg du skal se videre her i mit oplæg - og måske du vil se med på FB kl. 10 også, hvor jeg vil vise hvordan 'Gavekortet' er lavet.
Lad os starte med at se på materialerne jeg har brugt til kortet
Af dies har jeg brugt dem som I ser på billedet: Sløjfe-die, Firkant-dies, Gran-dies, Gavekort-die, Blonde hjerte-dies, Mini julekugle-dies, Lomme-die. Derudover har jeg brugt: Hvid karton, Designark fra 4. advent, Merry Christmas, eller Cozy Christmas kan også anvendes, Smagen af mint designark.
Gavekort ide
Til dette søde Gavekort har jeg brugt hvid karton til en kortbase på 13x13cm, samt til at skære den hvide sløjfe ud. Designarket fra 4. advent er skåret ud 4 gange med den 4. mindste firkant-die, og sat i hvert hjørne af kortet. Sløjfen er sat i midten af kortet, så det ligner en firkantet gave, med hvidt bånd og sløjfe. Gavekortet er pyntet med lidt gran, samt et lille gavetag lavet med det lille mini-julehjerte.
Jeg håber I synes om ideen, og har lyst til at se med når jeg laver endnu et på min FB live kl. 10:00.
Janni