22. december - ADVENTSPAKKE 4

Blogindlæg af Janni Hansen - @mitkammer 

Så kom vi til 4. advent – og det er jo egentligt lidt vemodigt – personligt kunne jeg godt bruge en overraskelse hver søndag hele året, og jeg ved en del af jer er enige med mig i det! Men når det er sagt, så har jeg virkelig også glædet mig til denne pakke – for pasteldronningen her er jo kommet i den 7. pastelhimmel med alle de helt fantastisk skønne designark <3  Årh ja og stempelsættet, hold nu op de blomster er smukke, jeg er VILD med det.

Til dette oplæg har jeg lavet 4 kort jeg vil vise jer, og så så I også lidt fra min hånd i søndagens live, efter Camilla havde afsløret pakkens indhold – stærkt inspireret af Anjas smukke kort. 

 

KORT 1 – Blomsterflor og masking

Lad os starte med mit yndlings kort, dette smukke blomsterflor jeg har tryllet frem.

Her har jeg brugt slimcard kortbasen der var med i pakken og min Neenah baggrund er skåret med den største slimcard die. Som I kan fornemme har jeg brugt en del tid på masking, for at skabe dette flor af skønne pastelblomster. Til sidst har jeg farvelagt alle blomster med Copic pasteller, ud fra ’Jannis pasteller’ farveskemaet I fik i lågen nr. 12.

-

 

KORT 2 - Hurra foldekort

Her har jeg lavet et skønt foldekort, ud af 2 kvadrat kortbasen, hvoraf den ene er skåret ud med den største cirkel die, inden kortene er sat sammen. Alle sider er beklædt med de skønne pastel designark, Copic pastel blomster og små søde tekster.

-

 

KORT 3 - Blomsterhoveder

Her har jeg stemplet en masse blomsterhoveder på et stykke Neenah og igen anvendt mine yndlings pasteller til farvelægningen. Derefter er det skåret med en rektangel die og sat oven på 2 lag skønne pastel designark.

-

 

KORT 4 -  En blomst til dig

Jeg har brugt en rektangel og oval die til baggrunden og skåret den søde sløjfe ud som sidder på blomsten - igen har jeg brugt pastel designarkene (helt ærligt, kan man andet når de er så lækre).

Blomsten er igen farvelagt med en af mine favoritter, som jo passer perfekt til desinarkene.

-

 

Så er der ikke flere pastellækkerier fra mig i denne omgang, men mon ikke jeg dukker op igen snart med lidt mere. Og måske vi skulle kaste os over en gang masking med blomsterne i en live snart?!

Jeg glæder mig til at se hvad I selv har fundet på med de søde blomster og de alt for lækre pastel designark.

Ha’ en fantastisk, og kreativ dag.

Kh Janni