Kalenderlåge 18

Glædelig 18. december

Vi åbner låge nummer 18 i Three Scoops Julekalender. 

Hver dag i december kan I tikke ind på vores julekalender-blog og få inspiration og vejledning til dagens kalenderlåge - både i video og fotos. Vi glæder os til at inspirere jer med indholdet af julekalenderen. 


Kalenderlåge 18 indeholder den smukkeste lille rose på en stilk med torne. Dertil hører teksten: 'Smuk som en rose'. En rose kan benyttes til så mange begivenheder og årstider. Lav f.eks. rosen til en julerose, eller pryd den på et af sommerens kort. Eller brug den til de kommende studenterkort, konfirmationskort, bryllupskort - eller blot helt simpelt på et gavemærke til en du holder af. Se her nedenfor hvad Janni har fundet på med rosen. 

 

INSPIRATION 1 - gavemærket

Smuk som en rose - ordet smuk er her udstanset med alfabet dies, og kun som en rose er stemplet. Med hjerte blonde dies er der udstanset et lille hjerte i baggrunden, og det er sværtet let lyseblåt i kanterne.

 

INSPIRATION 2 - det kvadratiske kort: 10x10

En smuk rose i glaskuppel - i bedste Skønheden og udyret stil. Med en afrundet rektangel die er der skåret en del ud af baggrunden, så rosen kom bag glas. Selve shakerkort delen er lavet med acetate, foamtape og clear sparkling pailletter.
Teksten er stemplet på en smal banner i smagen af chokolade.

 

INSPIRATION 3 - A6 kortet 

En smuk buket fyldt med juleroser. Roserne er samlet med en stor sløjfe, og et lille gavemærke fra Startpakke Gaver, samt lidt gran. Omkring buketten er der udstanset en God jul cirkel die.


 

Har du ikke bestilt din julekalender endnu, kan du stadig nå det. Bestil din julekalender her nedenfor, så sender vi din ordre hurtigst muligt, så du kan nå at lege med i de kommende låger.