DIES SURPRISE-PAKKE 7 // AFSLØRINGEN

Præsentation af pakken

Her ovenfor kan du se Camilla's præsentation af pakkens indhold. Videoen ligger også på vores YouTube-kanal (Husk endelig at abonnere på vores profil på YouTube, så du får besked, når vi udkommer med nye videoer)

Som medlem kan du også tikke ind i vores lukkede Gold Club Facebook gruppe, hvor Janni kl. 9.00 i dag søndag er live og finder pakken frem og er kreativ med indholdet.

 

Med denne pakken hopper vi afsted med den skønneste eventyrlige frø, smukke åkander, og den fineste lille guldsmed. Pakken er som skræddersyet til herlige fødselsdagskort og eventyrlige bryllupskort - og selvfølgelig meget andet. 

Pakken indeholder følgende:

  • En die pakke med den skønneste frø, åkande og guldsmed. 
  • Rosa farvede enamel dots, som matcher pakken designark.
  • Grønne pailletter - et perfekt match til frø og åkande.
  • 9 assorterede designark med med smukke illustrationer og rolige farver.
  • 1 ark guld perlemor.

 

Vi glæder os til at se alle de fine sager vores Gold Club medlemmer laver med indholdet af denne skønne pakke. Men lad os nu se nærmere på vores inspiration samt tips & tricks for i dag. 

Tips til udstansning af die pakken

Se med i dagens video, hvor Janni kommer med tips til udstansning med pakkens dies. 

 

Dagens inspiration

 


Inspirationskort 1

 

Dagens første inspiration kommer fra Anja, og her er pakken brugt til et smukt fødselsdagskort i A5 størrelse. Et kort fyldt med et væld af detaljer i udstansningerne, udklip af motiver og den lækre lag-på-lag stil.

Til de forskellige baggrunde er der brugt vores nye A5 die-pakke. De fine lag af skyer er udstanset i papir fra pakken, samt hvid vellum, med sky-dies 21cm. Anja har også pyntet kortet med træstub fra vores måge die, samt vores dunhammer dies.

Anja har farvelagt motiverne med Distress Oxides: Vintage photo, gathered twigs, antique linen, tattered rose, aged mahogany, bundled sage, peeled paint og rustic wilderness.

 

Inspirationskort 2

 

Kortet her er et festligt indslag fra Janni med poppende frøer.
I dagens video viser Janni hvordan de små frøarme er klippet ud af frøens ben. 

Frøerne er placeret på cirkler lavet med vores stencil cirkler, og farvet med Distress Oxide tumbled glass og salty ocean. Teksterne er taget fra popkorn, samt kæmpe stort tillykke stempelpakkerne.


Inspirationskort 3

 

Et fint shakerkort i den bedste Merete-stil fyldt med lyse toner.
Shaker vinduet er udstanset med ovale dies og pyntet med en hvid blonde ramme. Der er fint pyntet med den smukke åkande og små søde guldsmed udstanset i vellum. Den flotte tillykke tekst er fra tillykke 3 - dies.

 

Inspirationskort 4

 

Endnu et skønt kort fra Merete her med den søde frø i en blomstrende altankasse. Vi er vilde med den søde detalje med små blå dots i blomsterne - virkelig en fin ide.

Vindue, altankasse og blomster er alle fra vindues-die pakken. Den søde stempeltekst er fra hyacint stemplet, og den er stemplet på en rektangel taleboble.

 

Inspirationskort 5

 

Et eventyrligt kærlighedskort fra Janni, lavet i slimline format.

Her er det fine papir fra pakken brugt som baggrund, omgivet af rammer i lysegrøn glimmerkarton, og rose gradient. Til udstansning af åkandeblad er der brugt lysegrøn perlemor og til blomsterknopperne er der brugt rosegold glimmerkarton.

Stempelteksten er fra Du er mit livs eventyr.

 

Inspirationskort 6

 

Vi slutter dagens inspiration af med et smukt åkande fødselsdagskort fra Janni.

Det fine papir fra pakken er her stanset ud med rektangel dies, og sky-dies. Det er derefter samlet omkring en baggrund i lyseblå og pyntet med de flotte åkander. Teksterne er fra tillykke med din/jeres dies, samt fødselsdag die.

 

 

Det var hvad vi havde af inspiration med Dies surprise-pakke 7 for i dag her på bloggen. Men husk at følge med hver dag i inspirationsugen, hvor vi viser meget mere inspiration samt tips&tricks. Du kan altid gense inspirationen her på bloggen samt i albummet i vores Gold Club gruppe på Facebook.

Papiret kan fra i dag kl. 9:30 købes i enkeltark i webshoppen, og findes under nyheder. Der kan være begrænset antal, så de er i salg så længe lager haves. Pakkens dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Pakken kan dog købes her, af nye medlemmer som melder sig ind (så længe lager haves - denne gang har vi meget få tilbage). 

 

Program


Med denne surprise-pakke prøver vi noget nyt. Vi håber I vil tage godt i mod vores nye tiltag, med et lidt anderledes inspirations- og lærings program end vi plejer. 

Hver dag i inspirationsugen tager vi fat i et nyt emne, som vi går i dybden med - selvfølgelig med pakkens indhold. I dag var emnet præsentation og tips til udstansning.

Derudover har vi forkælet alle jer medlemmer med flere lives med pakken hele ugen. Her vil vi følge op på dagens emne og dagens blog. Vi håber I vil lege med hver dag hele ugen. 


 

Konkurrence

Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)


SÅDAN DELTAGER DU:

Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Dies surprise-pakke 7. 
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).

Du kan deltage så mange gange du vil.

Instagram:
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tssurprise7 #threescoopsdk. 
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.

Facebook:  
Del dit bidrag i albummet 'Dies surprise-pakke 7' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.

Frist:

Konkurrencen slutter torsdag den 26.04.2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 250 kr. 


Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)