I dag skal vi se hvilke ideer der er poppet op hos designteamet med dagens emne - feminine-kort.
Her skal de med pakken vise os hvordan den kan bruges på en ny måde, så kortene bliver mere feminine.
Er du medlem, kan du i aften kl. 19:30 se Tanja live, hvor hun viser sin inspiration med feminine-kort.
Lad os se hvad Anja og Janni har til os med dagens emne.

Inspirationskort 19


Hvem havde nogensinde set at en kanon kunne være feminin - Anja selvfølgelig!
Se lige engang hvor fint og feminint dette kort er, og så er det tilmed et shakerkort.
Den fede shakerrude er bygget op med vores smalle foamtape, og den er skjult af to strimler af lyserødt designark. Strimlerne har Anja sat ovenpå acetaten.
Kortet er så fint afstemt i farverne - selv den smukke pailletblanding som Anja har blandet af smagen af appelsin, mint og jordbærguf. Og i enamel dots passer pink, mint, sorte og brune også ind.
Farvelægningen er med Watercolor brushes varm grå 1+4, støvetbrun 2, gul 3, pink 3+4.
Til selve opbygningen af kortet har Anja brugt firkant blonde, cirkel dies, inner-blonde cirkel, Tillykke cirkel, banner dies, samt Tillykke 2 die-teksten.

Inspiration fra Janni Hansen - @mitkammer
Inspirationskort 20


Janni har på sit første kort brugt cirkusteltet til et lyserødt bryllupstelt - sikke et skønt resultat der er kommet ud af det. Og læg mærke til den lille detalje med brudeparret, som er lånt fra bryllupskage die-pakken.
Kortet er lavet med udstansninger fra firkant dies, inner-blonde cirkel, bryllups cirkel, kærlighed die, samt tillykke med din/jeres dies.
Farvelægningen er med Copic, og der er brugt lyserøde toner, som anvendt i videoen på dag 1.
Inspirationskort 21


Livet er en herlig køretur - et fint kort til campisten, selvfølgelig svøbt i Jannis pasteller.
Janni har forvandlet cirkustogvognen til en sød autocamper, og ønsker med den, campisten en herlig sommer. Til kortet er der brugt rektangel dies, inner-blonde cirkel, banner dies, samt tekst fra Bil-dyt båt. God sommer er fra madvogn stemplet.
Farvelægningen er med Copic toner, som anvendt i videoen på dag 1.
Inspirationskort 22


Sidste kort fra Janni for i dag, er et skønt pastel fødselsdagskort.
Janni har lavet et fint cirkusskilt med små gule pærer i kantet. Det er gjort ved at udstanse skiltet først i hvid og så i den gule karry - derefter er de små udstansede prikker i gul sat fast på det hvide. Virkelig en fin effekt.
Ud over pakken, er der tilføjet udstansninger med slimline dies bag ved skiltet, samt en masse små stjerner. Stjerner og blonde baggrund er udstanset i lyseblå perlemor.
Den stemplede tekst er fra Tillykke & Hurra. Teksten er stemplet med VersaFine baby pink.

Det var hvad vi havde af inspiration med Stempel surprise-pakke 26 for i dag her på bloggen. Men husk at følge alle dage her i inspirationsugen, hvor vi viser meget mere inspiration samt tips&tricks. Du kan altid gense inspirationen her på bloggen samt i albummet i vores Gold Club gruppe på Facebook.
Papiret fra pakken kan købes i webshoppen, så længe lager haves. Find papirtilkøbet her. Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Pakken kan dog købes af nye medlemmer som melder sig ind (så længe lager haves). Du finder pakken her.
Ved spørgsmål, send os en mail på kundeservice@threescoops.dk, så vil vi hjælpe dig på vej.

Program

Vi byder igen på en hel uge med masser af inspiration og læring med denne surprise-pakke - både her på bloggen, samt i lives.
Hver dag i inspirationsugen tager vi fat i et nyt emne, som vi går i dybden med - selvfølgelig med pakkens indhold. I dag var emnet Feminine kort.
Derudover har vi forkælet alle jer medlemmer med flere lives med pakken hele ugen. Her vil vi følge op på dagens emne og dagens blog. Vi håber I vil lege med hver dag hele ugen.

Konkurrence
Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr.
SÅDAN DELTAGER DU:
Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Stempel surprise-pakke 26.
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).
Du kan deltage så mange gange du vil.
Instagram:
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tssurprise26 #threescoopsdk.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.
Facebook:
Del dit bidrag i albummet 'Stempel surprise-pakke 26' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.
Frist:
Konkurrencen slutter torsdag den 25.06.2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 250 kr.
Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)