SURPRISE-PAKKE 26 // BØRNEKORT

I dag har vi børnekort på menuen - og vi skal se hvilke fem herlige ideer Anja, Merete og Janni har fået med pakken - så lad dagens cirkusforestilling begynde. 

Husk også der er en live forestilling i aften kl. 19:30 i guldgruppen, sammen med Tanja :)

 


Inspiration fra Anja B 


Inspirationskort 9

 

Første kort kommer fra Anja, og hun har lavet en stor fed A5 invitation - fyldt med cirkus stemning.

Kortet er lavet med A5 dies i forskellige størrelser, skyerne i baggrunden er udstanset med vores sky dies (21cm) og derover har Anja pyntet med fine banner med trekantsflag.

Anja har farvelagt med Watercolor brushes og har brugt: Gul 1+3, Støvetbrun 1+2+3, Gyldenbrun 3, Varm grå 1+2+3, Kold grå 2+3, Turkis 3, Rød 1, Rosa 1, Pink 3+4.

 

 

Inspiration fra Merete Q - @krea_merete


Inspirationskort 10

 

Meretes første kort, er et smukt børnekort i A6, med den søde abe. Motiverne er stemplet direkte på baggrunden, hvilket giver et virkelig fint udtryk.
Aben har fået festhatten på, og er masket ned i kanonen - klar til affyring.

 

Inspirationskort 11

 

Endnu et skønt kort fra Merete, her i A5 størrelse, med noline sværte og den smukkeste Copic farvelægning. Kortet får et virkelig fint og blødt udtryk når der bruges noline sværte.

Merete har til kortet brugt A5 dies, samt ovale dies til rammen i midten af kortet. De fine balloner er fra fødselsdag og fest stemplet.



Inspiration fra Janni Hansen - @mitkammer 


Inspirationskort 12

 

På Jannis første kort får vi et herligt kig ind i cirkusteltet, hvor løven står klar, sammen med cirkusdirektøren. Motiverne er farvelagt med Copic i tonerne som er anvendt i Copic videoen.

Den søde lille løve er fra stjernetegn stemplet. Cirkusdirektøren er gommen fra brudepar stemplet, hvor Janni har masket den høje hat på. Manegen løven står på, er lavet ud af den nye inner-blonde dies pakke. De små ekstra tekster på cirkusskiltet er fra lille bandit - yndig pige.

 

Inspirationskort 13

 

Vi slutter af med Jannis festlige klovnekort - fyldt med herlige farver. Farvelægningen er igen med Copic og er tonerne fra videoen. Prikkerne på bukserne er lavet med hvid acrea.

Den søde klovn har fundet sig en masse balloner fra balloner stemplet, samt ballontal stemplet. Omkring hans hoved er der præget teksten tillykke med tillykke cirkel die. Som ekstra pynt er der brugt små stjerner, samt enamel dots i mint og rød.

 

 

 

Det var hvad vi havde af inspiration med Stempel surprise-pakke 26 for i dag her på bloggen. Men husk at følge alle dage her i inspirationsugen, hvor vi viser meget mere inspiration samt tips&tricks. Du kan altid gense inspirationen her på bloggen samt i albummet i vores Gold Club gruppe på Facebook.

Papiret fra pakken kan købes i webshoppen, så længe lager haves. Find papirtilkøbet her. Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Pakken kan dog købes af nye medlemmer som melder sig ind (så længe lager haves). Du finder pakken her.

Ved spørgsmål, send os en mail på kundeservice@threescoops.dk, så vil vi hjælpe dig på vej. 

 

Program


Vi byder igen på en hel uge med masser af inspiration og læring med denne surprise-pakke - både her på bloggen, samt i lives.

Hver dag i inspirationsugen tager vi fat i et nyt emne, som vi går i dybden med - selvfølgelig med pakkens indhold. I dag var emnet Børnekort.

Derudover har vi forkælet alle jer medlemmer med flere lives med pakken hele ugen. Her vil vi følge op på dagens emne og dagens blog. Vi håber I vil lege med hver dag hele ugen. 


 

Konkurrence

Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr.

 

SÅDAN DELTAGER DU:

Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Stempel surprise-pakke 26. 
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).

Du kan deltage så mange gange du vil.

Instagram:
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tssurprise26 #threescoopsdk. 
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.

Facebook:  
Del dit bidrag i albummet 'Stempel surprise-pakke 26' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.

Frist:

Konkurrencen slutter torsdag den 25.06.2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 250 kr. 


Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)